Vejene i Vollerup kan ikke klare den øgede trafik, og der er et behov for at udbygge vejnettet, så visse veje aflastes og trafikken ledes ind på veje, der kan håndtere trafikken.
Hvordan det skal gøres, det ved Teknik- og Miljøforvaltningen, som lægger ideerne frem foran det politiske udvalg på tirsdag.
Politikerne kommer til at høre, at en udbygning af vejnettet vil sikre bedre fremkommelighed og større trafiksikkerhed. Udbygningen kan ske i flere etaper, hvilket vil blive gennemgået.
I budgettet for 2015 er der afsat 1 mio.kr. til brug for det overordnede vejnet i Vollerup.
I budget 2017 er der afsat 4 mio. kr., og i 2018 er der budgetteret med 5 mio.kr.