Kommunen vil have en døgninstitution i Guderup

26. november 2021 Politik Skrevet af: Redaktion

Fra 2018 til 2021 er der sket en stigning i antallet af opholdsstedsanbringelser fra 21 til 26 og samtidig er gennemsnitsprisen steget fra 812.000 kr. til 958.000 kr. Antallet af døgninstitutionsanbringelser er i samme tidsrum steget fra fire til seks – begge år med en gennemsnitspris på 1.1 millioner kroner.

Derfor har forvaltningen kigget på muligheden for at få en døgninstitution i egne rammer, med baggrund i hjemtagelse af en anbragt søskendeflok.

Denne mulighed kan blive virkelighed i Guderup, hvor der står en kommunal bygning ledig.

Artiklen fortsætter under annoncen

På nederste etage kan der laves døgninstitution og på øverste etage er der mulighed for mødelokaler, akutbolig samt familielejlighed, hvor samvær er mulige.

På onsdag bliver ideen lagt frem for de folkevalgte i Børne- og Uddannelsesudvalget.

Tilbuddet oprettes med henblik på, at forbedre økonomien samt at have et tilbud af god kvalitet i Sønderborg Kommune.

Pædagogisk vil det være en styrke, at kommunens børn anbringes lokalt.

I mange tilfælde vil barnets skole og netværk kunne bevares og under alle omstændigheder vil forældre og familiært netværk lettere kunne inddrages for om muligt, at få barnet hjem igen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samvær og terapeutiske metoder vil være nemme at inddrage, fordi det kan hentes i egen kommune og så vil det tillige være nemmere at arbejde med begrebet kortvarig anbringelse og efterfølgende give den nødvendige støtte i hjemmene.

Ved anbringelse i egen kommune bevares indflydelse på dagtilbud og skolegang. Der vil kunne laves helhedsorienterede handleplaner for børnene/familierne i et langsigtet perspektiv.

 

 

 

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...