Kommunikationsfolk under samme navn og tag

29. september 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

The Moon er navnet på en ny forening, der leder efter lokalitet, hvor kreativiteten kan udfoldes til glæde for både private og offentlige virksomheder.

Sønderborg hører til blandt de tre mest kreative byer i landet. Det har den amerikanske professor Richard Florida fastslået i en rapport.

Grace Heim

Grace Heim

Artiklen fortsætter under annoncen

Forskningsresultatet underbygges nu ved, at en række af områdets mange kommunikations-eksperter går sammen og etablerer The Moon. Formålet er først og fremmest at finde et sted, hvor virksomhederne samlet kan have til huse for på den måde at sparre og idéudvikle med hinanden og sammen løse større og mere komplekse kommunikationsopgaver, end de kan hver for sig.

“Vi har sammen med Sønderborg Erhvervs og Turistcenter (SET) arbejdet med planerne siden februar, og nu er vi klar til at etablere den forening, der kan løfte opgaven til glæde for os alle”, siger en af initiativtagerne Grace Heim, Grace Works i Augustenborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Målet er at finde et fælles sted – lidt a la Spinderihallerne i Vejle eller Kunstværket i Augustenborg – hvor virksomhederne kan få hjemsted.

“Dét, at vi dagligt kan færdes blandt hinanden har stor betydning for de kommunikationsløsninger, vi kan skabe sammen. Jeg forestiller mig et sted, hvor vi samler branchespecialister indenfor eksempelvis grafisk design, softwareudvikling, PR, illustration, web-design, art direction, fotografi og marketing. Sammen kan vi sikre områdets private og offentlige virksomheder de specialløsninger, der giver virksomhederne fremgang. Vi behøver ikke altid hente eksperterne i København og Århus. Vi har det hele i Sønderborg, når blot vi puljer hinandens kompetencer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har alle vores drømme og målsætninger. Og ja, månen er et godt sigtepunkt. Når vi sigter højt, rammer vi altid den optimale løsning. Derfor har vi valgt, at fællesskabet skal hedde The Moon. Det sender et klart og entydigt budskab om, at vi i fællesskab vil noget stort – og det vil vi.”

Første skridt på vejen mod månen og en fælles lokalitet er stiftelsen af en forening, der skal varetage opgaverne. Det sker torsdag den 9. oktober kl. 1730 på Kunstværket i Augustenborg, hvor alle indenfor kommunikationsbranchen er velkommen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Den succes Kunstværket har, viser hvor meget man kan løfte hinanden ved at være sammen. Det og Spinderihallerne i Vejle er et forbillede for os. Vi mangler stedet, og vi skal nok finde det – på den ene eller anden måde”, siger Grace Heim.

16. april 2024 Samfund, Sønderborg

OMBOLD og kommunen vil favne endnu flere udsatte borgere

16. april 2024 Samfund

Gennem et tre-årigt pilotprojekt, støttet af Den A.P Møllerske Støttefond med seks millioner kroner, vil OMBOLD og DIF i samarbejde med Sønderborg Kommune overføre erfaringerne fra fodbolden til floorball, badminton og løb/gang, så flere udsatte mennesker kan blive en del af idrætsfællesskaber. Selvom fodbolden de sidste par år har givet mange socialt udsatte mennesker i […]

Læs mere...