Kongskilde: 125 ansatte får senest ved årsskiftet en fyreseddel

Arkivfoto

Arkivfoto

29. juni 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Kongskilde flytter produktionen fra Sønderborg til Polen i håbet om at få en mere rentabel koncern og medarbejderne i Sønderborg får en fyreseddel. Dermed er der 125 færre arbejdspladser i Sønderborg, skriver Landsbrugsavisen.jobcenter

Det er kun få måneder siden – i marts – at Kongskilde med deltagelse af Lars Løkke Rasmussen indviede nyt distributionscenter i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

125 fyresedler er klar

125 medarbejdere skal dermed afskediges på fabrikken i Sønderborg, som Kongskilde overtog fra den økonomisk hårdt ramte JF-Stoll maskinfabrik tilbage i 2011. Det fortæller Vagn Hundebøll, DLG, til Landbrugsavisen.dk.

“Det er ikke rart, men det er en nødvendig beslutning i forhold til den fremtidige drift af Kongskilde,” fortæller Vagn Hundebøll, der som medlem af koncernledelsen i DLG har fulgt de seneste års turnaroundproces i Kongskilde tæt2.

“Driften er simpelthen ikke rentabel i Sønderborg mere. Baggrunden er en vigende efterspørgsel efter landbrugsmaskiner, især på græssegmentet, som produceres i Sønderborg, hvor faldet er på 30 procent.”

Artiklen fortsætter under annoncen

Moderne anlæg i Polen

Produktionen af græsmaskiner skal nu overflyttes til Polen, hvor der i dag arbejder 250 medarbejdere.

“Her har vi et mere moderne anlæg, og vi er begyndt at producere dele til de øvrige fabrikker i Danmark, Sverige og USA”, forklarer Vagn Hundebøll.

“Vi er kommet langt i turnaround-processen, men der er en væsentlig forbedringsmulighed ved at flytte produktionen fra Sønderborg til Polen, hvor vi har en mere moderne fabrik med mulighed for lean-produktion. Dermed kan vi opnå en række synergier, så vi øger konkurrencekraften og forbedrer rentabiliteten,” siger Ole Gade, administrerende direktør i Kongskilde, i en udtalelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Produktionen i Sønderborg forventes indstillet ved årsskiftet.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...