Kvindeparaplyen i Sønderborg er et enestående samarbejde mellem flere af byens frivillige kvindeforeninger. De har alle som mål at forbedre menneskerettighederne for kvinder og piger, såvel lokalt, nationalt som internationalt, indenfor FNs 17 verdensmål.
I år har Kvindeparaplyen fokus på temaet: Stop vold mod kvinder: Kunne det være undgået? Nedgørelse, ydmygelse, kontrol og indespærring er nogle af de tegn, der kan eskalere og udvikle sig til en voldsepisode. Disse og flere kan du få meget mere viden om, når du kommer fobi Kvindeparaplyens stand. Vi står klar til at besvare dine spørgsmål og til at fortælle om arbejdet i kvindeorganisationerne, skriver kvindeforeningerne.
Under Kvindeparaplyen finder du Sønderborg Kvinde- og Krisecenter, Zonta, Soroptimist International Danmark, Bydelsmødrene, Kvindekomitéen og Qnet Røde Kors.
Kvindeparaplyen har en stand ved Kulturnatten – kom forbi og hør mere om alt det de laver sammen og i de enkelte organisationer.