Kultursalen: Rockaften med Hitmen og 2nd Hands

Arkivfoto

Arkivfoto

21. april 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag den 2. maj kl. 20.00 skruer kulturholdet i Midtals Idrætsforening igen op for lydstyrken med to lokale bands, Hitmen og 2nd Hands. Det er en gentagelse af sidste års succes, hvor lokale musikere fik frit spil i Kultursalen i Augustenborg.

Hitmen

er en cover-powertrio fra det Sønderjyske, bestående af rutinerede musikere fra området.

Hitmen spiller covernumre af blandt andet David Bowie, Tim Christensen, Hall & Oates, The Beatles, Allan Olsen, Gary Moore og mange flere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle numrene er valgt fordi vi selv kan lide dem, hvilket gør at vi kan levere dem med overbevisning, helt ud over scenekanten og ned til de bagerste rækker, siger Kåre Hermansen fra Hitmen.

2nd Hands

har gennem årene spillet på de fleste festivaler i vores område, bl.a. Bobby festival på Sønderborghus og Nordals Musikfestival. Flere af bandets medlemmer er vokset op med 60’er og 70’er musik, så hovedvægten af numrene er fra den tid.

Bandet startede som Beauty and the Beasts i 2005, og har gennem årene også heddet Rockorkesteret og The Blondes. 2nd Hands blev til i 2012 hvor bandet fik to unge sangerinder med. Det er Christine Kræmer Hansen og Mette Nielsen, og med dem kom der nu også nyere numre på programmet. Den gamle grundstamme i bandet er Bent Ruggaard-Nielsen, Lars Iversen, Erling Refsgaard, og Leon Betzer, der har spillet sammen siden opstarten af Beauty and the Beasts.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er altså igen er der lagt om til en aften med fuld gang i den i Kultursalen i Augustenborghallerne. Billetprisen er 50 kr. og de kan købes på www.mif.dk/kultur eller ved døren der åbnes kl. 19.00

 

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...