Kun 36 butikker kan handle med Spejdernes Lejrs betalingssystem

14. juni 2017 Kultur Skrevet af: Michael Kjær

Når godt 40.000 spejdere kommer til Sønderborg i slutningen af juli har mange af spejderene ikke kontanter med. Spejdernes Lejr opfordrer nemlig alle deltagerne til i stedet at benytte et lejrarmbånd med en lille chip i, som samtidig fungerer som et betalingssystem kaldet for ’Skejsere’.

Lejrchef Richard Engelholm © foto: Jakob Vibe

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge Spejdernes Lejr får alle deltagere udleveret et lejrarmbånd så de kan handle kontantløst, men kun 36 butikker i Sønderborg kan tage imod ’Skejsere’ og det lyder ikke af mange, når der er omkring 180 medlemmer i Sønderborg Handel. Dermed risikerer en del butikker at gå glip af omsætning, når mange spejderene forventeligt ikke har kontanter med og kun benytter sig af ’Skejsere’.

”Det kontantløse system er primært indført for at reducere omfanget af kontanter på lejren. Derudover har det faldet os naturligt at tilbyde systemet til byens butikker, fordi vi gerne vil koble byen og lejren. Sønderborg Handels 180 medlemmer spænder meget bredt, og for en række af medlemmerne giver det ikke mening at koble sig på det kontantløse system”, siger lejrchef Richard Engelholm til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis en butik ønsker at handle med ’Skejsere’ skal der lejes en scanner til 500 kroner så spejderne kan betale via deres lejrarmbånd. Derudover skal butikkerne betale en 1,50 kroner pr. køb, hvoraf den ene krone går direkte i Spejder Lejrens kasse.

Spejdernes Lejr får altså 1 krone pr. transaktion men har ikke lavet et budget for, hvor stor indtægten forventes at være:

”Fordi det er første gang, vi laver en kontantløs lejr, har vi ingen erfaring for, hvor mange transaktioner, der bliver i værtsbyen”, siger Richard Engelholm og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Den ene krone er en støtte til at betale for det kontantløse system, som koster lidt mere end det sponsorat som Spejdernes Lejr har fået fra en bank. Gebyret på en krone går derfor til etablering og drift af systemet”.

Lejrchefen fortæller til SønderborgNYT, at det kontantløse system er en fordel for de 36 butikker, der ønsker at modtage ’Skejsere’, da de ligesom Spejdernes Lejr undgår en masse kontanter, der skal håndteres. Mange børn og unge, har ikke kreditkort.

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...