KunstPunkt åbner dørene til en farverig og mangfoldig påskeudstilling

Unge talenter og erfarne kunstnere i årets påskeudstilling. Pressefoto

Unge talenter og erfarne kunstnere i årets påskeudstilling. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

KunstPunkt åbner dørene for deres traditionsrige ’Påskeudstilling 2026’, der i år får et internationalt præg og byder på kunstoplevelser på tværs af generationer, udtryk og nationaliteter. Det sker med fernisering lørdag den 28. marts, og udstillingen kan ses frem til søndag den 9. april i KunstPunkt i Augustenborg.

Til påskeudstillingen vil besøgende kunne opleve værker fra 23 kunstnere, der alle har tilknytning til Sønderjylland. Flere af de deltagende kunstnere har rødder i andre lande, blandt andet Tyrkiet, Canada, Rusland, Ukraine, Kroatien, Bosnien, Tyskland og Færøerne, og det resulterer i et mangfoldigt kunstnerisk udtryk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der vil være udstillet værker med mange forskellige teknikker og materialer, fra blyant, akvarel, grafik, akryl og olie til installationer, der bringer utraditionelle materialer i spil. Publikum kan også opleve keramik, papirarbejde og påskeæg, og udstillingens stil spænder fra det abstrakte til det naturalistiske med både naturmotiver, figurative værker og abstraktioner.

Nogle af udstillerne har også udstillet tidligere år, mens nogle af dem er helt nye, så publikum kan opleve både kendte og nye kunstneriske stemmer. I forbindelse med ferniseringen vil Per Gran Hansson stå for den musikalske underholdning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtidig med påskeudstillingen kan publikum opleve en særudstilling i Galleri UNG KUNST, hvor fem unge kunstnere fra Flensborg Fjords Kunst- og Kulturforening viser deres aktuelle arbejde. De fem, der er mellem 14 og 25 år, giver udstillingen et ungt og eksperimenterende perspektiv.

Ferniseringen finder sted lørdag den 28. marts 2026 klokken 14:00 i KunstPunkt i Augustenborg. Påskeudstillingen kan opleves frem til den 9. april 2026 – alle dage fra klokken 11:00 til 16:00. Alle er velkomne, og der er gratis adgang.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...