KunstPunkt: Britt Herskinn med gæster

26. maj 2016 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag klokken 15 er der fernisering på en såkaldt fødselsdagsudstilling i KunstPunkt. Anledningen er, at billedmaleren Britt Herskinn bliver 70 år.

Udstillingen er ”Britt Herskinn med gæster”, skriver KunstPunkt i en pressemeddelelse.

Gæsterne er Stig Aunfelt, samt tre generationer fra kunstner familien Welin: Leif Welin, Jane Barlow –  f. Welin – Hans Henrik Welin, og Andreas Welin, som udstiller sammen for første gang. Ved at have flere generationer med i samme udstilling, får gæsterne et flot indblik i, hvad der er sket indenfor maleriet gennem en længere årrække.

Artiklen fortsætter under annoncen

Torsdag aften var de fleste samlet i KunstPunkt, hvor der blev hængt kunst på væggene – og de fleste betyder, der manglede en enkelt.

Det er Andreas Welin, der har travlt med en opgave på Enghave Plads i København.

Britt Herskinn

Fødselaren maler figurative motiver i skarpe farver, ofte i store formater. Temaet i hendes arbejder er kvinders livsbetingelser.

Ofte referes der derfor, i perspektiverne og farverne, til de mange livssituationer som kvinderne har berettet, dog ikke direkte, da hun går bag om kvindestemmerne, så både deres glæde og frustrationer fremstår i en form for symbiose.

Artiklen fortsætter under annoncen

Stig Aunfelt

Britt Herskinn har inviteret kunstneren Stig Aunfelt fordi han gennem sin politiske kunst giver os rum for refleksioner. Han er nok en af Sønderjyllands mest produktive samtids-politiske kunstner, måske også Danmarks.

For Stig nærmest pisker penslen eller farven på lærred, på brosten og bagerposer med et modernistisk cut smider han debatterne i hovedet på tilskuerne, så de ikke er til at komme udenom. Det skal bare opleves!

Tre generationer: Kunstnerfamilien Welin

Artiklen fortsætter under annoncen

Leif Welin 1. generation

Leif Welin var en fantastisk impressionistisk kunstner.

Mange af hans billeder er ejet af familien, derfor vil man på udstillingen. Kunne se et sjældent udsnit af hans malerier.

Jane Barlow 2. generation

Jane Barlow f. Welin, er, flyttede til England i 1965.

Hendes speciale er at male på det man i England kalder Vellun, som er specialbehandlet fåreskind, dette materiale giver mulighed for at lægge akvarelfarver oven på gang på gang, og dermed få en fantastisk farvekombination. Med fine penselstrøg/tre hårs pensler, ingen vand, men et lille strøg på tungen, males botaniske historiske blomster. En malemåde der ses meget sjældent i Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hans Henrik Welin 2. generation

Kan betegnes som en multikunstner da han både tegner, maler og klipper landskaber og figurative motiver.

Næsten hele sit liv har han arbejdet med kunst, hvilket han syntes også andre skulle have muligheden for, således har han på Sønderborghus oprette billedværkstedet og croquis kurser, som i år har haft 25 års jubilæum.

Han har desuden i mange år arbejdet med papirklip som udtryksform.

På denne udstilling vil det især være hans papirklip han vil præsenterer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Andreas Welin 3. generation

Andreas Welin er graffitikunstner og selv med sine kun 23 år er det tydeligt at han er en rutineret graffitikunster, som har udviklet sin helt egen udtryksmåde, Bag sig har han nu 300 vægmalerier, malet alene eller sammen andre. En studie/arbejdsrejse til New York og Toronto medførte et internationalt netværk. I øjeblikket er Andreas Welin bosat i København og i sommeren 2016 skal han deltage i Europas største graffitievent i Holland.

 

20. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

LEGO blev trækplastret til Forskningens Døgn

20. april 2024 Uddannelse

Lørdag har SDU i Sønderborg åbnet dørene for Forskningens Døgn frem til klokken 13 – og det er en landsdækkende festival, hvor universiteter, forskningsinstitutioner og videnskabens virksomheder inviterer alle interesserede til at opleve, diskutere og få indblik i forskernes arbejde – og der var et spændende program på SDU i Alsion, hvor der blev appelleret […]

Læs mere...