KunstPunkt: Familie-udstilling åbner

21. september 2015 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

På lørdag åbner udstillingen “Familie” i Kunstpunkt i Augustenborg. Overskriften dækker over det faktum, at de fem udstillere alle er i familie – hver med deres individuelle tilgang til det at udtrykke sig kunstnerisk. Der er her mulighed for at komme virkelig vidt omkring i synsoplevelser – lige fra malekunst til tushtegning, mode, fotografi og digitale medier.

Billedkunstner Else Frøsig har over de seneste 8 år slået sit navn fast, som en markant profil på en lang række syd-

Artiklen fortsætter under annoncen

Øverst fra højre: Mette Frøsig, Amanda Nygren, Bo Frøsig Nederst: Jes Jessen, Else Frøsig. Foto: Privat

Øverst fra højre: Mette Frøsig, Amanda Nygren, Bo Frøsig
Nederst: Jes Jessen, Else Frøsig. Foto: Privat

Artiklen fortsætter under annoncen

og sønderjydske kunstudstillinger. Stilen er meget karakteristisk, med tydeligt afsæt i grafiske virkemidler, kombineret med elementer af klassisk naturalisme, med motiver, der ofte ser spørgende og afventende på beskueren.
Fotograf Jes Jessen, opvokset på Als, har fra barnsben været draget af portrættet, og igennem fotografiet søger han at afdække individets inderste kerne. Passionen for heste og det iscenesatte fotografi er også repræsenteret ved denne udstilling, skriver KunstPunkt i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bo Frøsig, og Amanda Nygren er begge dimittender fra Designskolen Kolding. Bo, der er BGK-elev årgang 08-09, bidrager med digital kunst i forskellige afskygninger. Han har gennem udforskning af 3D-universets mange muligheder, og programmering af computergenererede grafikprocesser, fremstillet både rent digitale værker, men også billeder der suppleres med analoge virkemidler. Amanda er modedesigner, og viser et udvalg af sine seneste kreationer, samt skitser hertil. Hun frembringer med klare referencer til moderne nordisk kultur, unikke klæder, i et væld af forskellige materialekombinationer, mønstre og forarbejdningsteknikker.kunst

Artiklen fortsætter under annoncen

Mette Frøsig, pt. studerende på Designskolen Kolding, har også haft glæde af et år på BGK Sønderborg. Hun viser en betydelig samling tushtegninger frembragt over en toårig periode, hvor hun med spids og præcis pen viser, hvordan mørkets sprog kan udmøntes i billeder, der blander melankoli med sarkasme og underfundighed i en fascinerende cocktail.