Kvindedagen: Trine Lindén savner ligestilling i erhvervslivet

5. marts 2015 Samfund

Hvis en kvinde og en mand, begge sidst i tyverne, søger samme topjob – og de har de samme kvalifikationer, så er det uden tvivl manden, der løber med jobbet.

jpg” alt=”Trine Lindén vil have flere kvinder ind i ledelserne i erhvervslivet.” width=”216″ height=”300″ /> Trine Lindén vil have flere kvinder ind i ledelserne i erhvervslivet.

Det mener Trine Lindén, der er en af paneldeltagerne, når Kvindedagen blænder op for en debat om ligestilling.

“Når det så lykkes for kvinder at få de høje stillinger, så kan de prøve at sammenligne deres løn med den, som de mandlige kollegaer får”, siger Trine Lindén. Og hun ved af erfaring, der er stor forskel. I hvert fald i nogle virksomheder.

“Det var en af grundene til, jeg i sin tid blev selvstændig”, siger Trine Lindén.

Diskussionen er svær

I ’70erne var ligestillingdebatten et opgør med, hvem der gør hvad i de små hjem – og den førte til flere kvinder på arbejdsmarkedet, hvor de fik egen økonomi og alt det, der ligger i at være selvforsørgende.

“Men når vi siger ligestilling i dag, så er det nærmest et fy-ord”, siger Trine Lindén.

På det seneste byrådsmøde blev der udtrykt bekymring for, om vi er ved at have udviklet en folkeskole mest til pigerne. Det blev sagt i forbindelse med, at en undersøgelse viser, at drengene falder bagud i karaktererne.

“Det ser politikerne som et problem. Men de ser ikke et problem i, at vi har et erhvervsliv, der er udviklet mest til mænd”, siger hun. Når der mest af alt satses på mænd, så udelukker virksomhederne sig selv fra en masse af alt det, som kvinder kan.

Kvinder ind i ledelserne

“Når tingene kun er gearet til halvdelen af os, så får de jo kun halvdelen”, siger Trine Lindén. Hun ved godt, at der er flerekvindedagen og flere bestyrelser, der har fået kvinder med ved bordet.

“Men tæl så dem, der ikke sidder dér, fordi de er i ejerfamilien eller fordi de er medarbejdervalgte”, siger hun. Det skulle reducere antallet ret meget.

Hun mener, at en ligelig fordeling af mænd og kvinder i virksomhedsledelser og bestyrelser vil være et plus på alle tænkelige måder.

“Hvis ikke erhvervslivet kan finde ud af at få det indført, så må der nogle kvoter til”, siger Trine Lindén. Hun ved, at mange er imod kvoter, men opfordrer dem så til at komme med alternativer, der virker.

“Den tidligere topchef Stine Bosse var tidligere imod kvoter, men det er hun ikke længere”, siger Trine Lindén.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk