Det er lørdag aftenog på Sønderborghus løber Bobby Festivallen af stablen, mens den lidt yngre generation samles på Statsskolen til L.O.C- koncert. De to musikgenrer kunne ikke ligge mere fjernt fra hinanden. På Sønderborghus er det pigtrådsrock, hvor det på Statsskolen er de tunge basrytmer, der dunker afsted.
L.O.C. er på sin første landsdækkende turné siden 2012 og denne lørdag er turen kommet til Statsskolen i Sønderborg. Koncerten i Sønderborg, er en del af en nøje planlagt tourne, hvor L.O.C har udvalgt sig en række spillesteder, som han tidligere har indtaget med stor succes samt nogle spillesteder, han ikke tidligere har besøgt.
Når man tager til en L.O.C koncert, skal man være forberedt på, at der spilles højt. Meget højt. Bassen fra de seks bashøjtalere, der står ved hver side af scenen, kan mærkes helt ind i det inderste. Ens tænder klaprer i takt med bassen, hjerterytmen tilpasser sig også basrytmen, ja selv håret vifter med i takt til bassens dunken.
Jotak, det mærkes og høres at L.O.C er kommet til byen!
Klik HER for at se billeder fra koncerten.