Jørn Thrane, Ligeværd Sønderborg, skriver:
Børn trives bedst med at gå i skole tæt på, hvor de bor og blandt kammerater ‘fra vejen’. Derfor skal vi finde løsninger, så flest muligt kan få gavn af undervisningen på den lokale skole.
Siger Klaus Claris og Jesper Smaling i forbindelse med nedskæringer på folkeskoleområdet.
Hvem har så fortalt dem det?
Forvaltningen?
Jeg ved det ikke, men det er simpelthen ikke korrekt, tvært imod,
Børn trives med at gå i skole, der hvor man vil dem, der hvor lærerne tager børnene, som de nu en gang er.
Børn med særlige behov taber
Hele omfordelingen af penge til folkeskolerne er en sparemanøvre, hvor børn med særlig behov bliver de store tabere.
Nederlag efter nederlag.
Ingen indlæring.
Eksklusion i stedet for inklusion.
Såkaldt normale børn får ikke den undervisning, de har krav på, fordi der bliver larm og utryghed i klasserne,
Når så folkeskoletiden er færdig, kan de børn med særlige behov, nu unge mennesker, gå direkte fra skolen over på en fuldstændig ligegyldig STU, som koster kommunen minimum 1 million kroner i de tre år den varer.
STU fører for langt de fleste til livslang kontanthjælp.
Man kan spørge sig selv hvorfor.
Og svaret kan være, at Claus Claris og Jesper Smaling kun sidder i Børne- og Uddannelsesudvalget for at hæve deres honorar. De interesserer sig ikke en hujende fis for børn og unge mennesker.
Hvis de gjorde, så havde børnene været tænkt ind i den ny fordeling af penge.
De eneste, der kan glæde sig over Claus Klaris’ og Jesper Smalings indsats for folkeskolerne, det er friskolerne.