Læserindlæg: Slesvigsk Parti glæder sig over gratis parterapi

18. juli 2019 Sønderborg Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådsmedlem Stephan Kleinschmidt, Slesvigsk Parti, skriver:

Sønderborg er blandt dem der tilbyder terapi til par i problemer.

Det gør fire ud af ti danske kommuner bl.a. fordi skilsmisser ikke kun gør ondt på forældre og børn.

Det kan også føre til psykisk mistrivsel, længere sygemeldinger fra arbejdet og dræne kommunekassen.

Slesvigsk Parti har gennem årene taget en række politiske initiativer, herunder at tilbyde rådgivning til økonomisk trængte borgere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men vi har også sikret at unge under 25 år får gratis psykologhjælp.

Nu glæder vi os over at Sønderborg Kommune er blandt dem, der også gennem åben rådgivning giver forældre råd om stort og småt.

Offentlige midler brugt på økonomisk rådgivning, gratis psykologhjælp og parterapi er gode investeringer.

Det er bedre at forebygge end behandle.

I Sønderborg kan alle forældre til børn i dagtilbud eller skole benytte sig af tilbuddet.

En åben rådgivning er helt i vores ånd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Godt at vi sætter ind og hjælper par til at kunne udvikle sig til gode familier omkring deres børn.

Således kan vi guide forældre og børn gennem svære udfordringer og leve op til vores forventning til en familievenlig kommune.

 

28. marts 2024 Sport, Sønderborg

Sønderborg Futsal spiller kvartfinalekamp i Humlehøj-hallerne på lørdag

28. marts 2024 Sport

Sønderborg Futsal er klar til dette års kvartfinale og modstanderholdet bliver Hjørring Futsal Klub. Der spilles bedst af tre kampe, og Sønderborg har hjemmebane i første kamp som spilles i Humlehøj Hallen på lørdag kl. 13:00. Sønderborg har leveret en stærk slutspurt med tre sejre på stribe og har været garant for mange mål. Holdet […]

Læs mere...