Landets næstbedste jobcenter handlede i strid med lovgivningen

Arkivfoto

Arkivfoto

25. marts 2015 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Jobcenter i Sønderborg skal igen igennem de sygedagpengesager, hvor de har stoppet udbetalingen. Det skyldes, at Ankestyrelsen har afgjort, at Sønderborg Kommune i 59-årige Alice Hansen sygedagpengesag har handlet i strid med lovgivningen.

“Vi tager afgørelsen til efterretning og gennemgår de øvrige sager endnu en gang”, siger direktør i landets næstbedste Jobcenter, Tim Hansen i en mail til dr.syd.

59-årige Alice Hansen fra Sønderborg har af flere læger fået diagnoserne stress, depression og slid i både nakke og skuldre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alligevel har Sønderborg Kommune erklæret hende rask nok til at tage arbejde med visse skånehensyn og smækket kassen i.

I Sønderborg kommune understregede direktør på området Tim Hansen tidligere, at man har fulgt de gældende sygedagpengeregler.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flere sydjyske kommuner misbruger loven om sygedagpenge.

Så klar er kritikken fra Fagforbundet 3F, der oplever et boom af sager, hvor kommunerne udnytter sygedagpengelovens paragraf syv om arbejdsdygtighed.

For mange kommuner stopper ifølge 3F uretmæssigt for udbetalingen af sygedagpenge til borgere, der ikke er raske nok til at tage et job.

Artiklen fortsætter under annoncen

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...