En landmand er blevet idømt tre måneders betinget fængsel og frakendelse af retten til at have med svin at gøre i fem år. Størstedelen af anklagepunkterne går helt tilbage til 2015. En dybt tragisk og ulykkelig sag som ikke burde være kommet så vidt, mener Dyrenes Beskyttelse.
Et anklageskrift på 16 sider i en straffesag mod en landmand fra Als fortæller om en sønderjysk svineproduktion med store problemer gennem mange år, blandt andet mislykkede aflivningsforsøg, ubehandlede sygdomme og hundredvis af grise indsmurt i gylle. Nu er der faldet dom i sagen, og landmanden er idømt tre måneders betinget fængsel og frakendelse af retten til at have med svin at gøre i fem år for ”grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling”. Hos Dyrenes Beskyttelse havde man dog gerne set en hårdere dom.
”Det er en dybt tragisk og ulykkelig sag, hvor der er tale om rigtigt mange grise, der over en årelang periode er blevet udsat for en forfærdelig behandling. Vi er glade for, at han er frakendt retten til at have med grise at gøre. Vi mener dog, at i så en alvorlig sag burde det have omfattet al hold af dyr på livstid”, siger Birgitte Damm, chefkonsulent for landbrugsdyr i Dyrenes Beskyttelse, og uddyber:
”Det siger sig selv, at man ikke skal have lov til at holde dyr, hvis man godt og grundigt har bevist, at man ikke kan leve op til sit ansvar og overtræder de regler, vi har til at give dyrene et minimum af beskyttelse. Det er faktisk ikke indgribende i forhold til de uhyrligheder, som dyrene kan blive udsat for, og derfor burde det ske langt oftere i denne slags sager”, siger hun.
Ifølge anklageskriftet manglede flere tusinde grise halm i en længere periode på landmandens besætninger, ligesom manglende ventilation sendte temperaturen i vejret i svinestaldene. Hundredvis af grise lå i deres egne efterladenskaber, og kadavere blev ikke opbevaret forsvarligt. Adskillige døde grise blev for eksempel fundet efterladt i stier, gangarealer og ved ramper til staldene helt tilbage i september 2015.
Lange sagsbehandlingstider er et stort problem
Størstedelen af anklagepunkterne vedrører lovbrud begået i 2015. Enkelte forhold er sket i 2016 og 2017. De lange sagsbehandlingstider er generelt et stort problem, forklarer Birgitte Damm i en pressemeddelelse.
”Vi ser desværre igen og igen, at dyreværnssager har ekstremt lange behandlingstider. Det er stærkt kritisabelt og dybt tragisk for dyrene, for det er dem, der bliver svigtet, når det tager så lang tid at få sat en stopper for mishandlingen. I den konkrete sag skulle der gå 5 år, før landmanden kom for retten. Det er rigtigt mange dyr, der kan nå at lide overlast i den periode”, siger hun.
Dyrenes Beskyttelse så gerne, at dyreværnssager straffes hårdere, end det er tilfældet i dag. I 2016 blev strafferammen for overtrædelse af dyreværnsloven fordoblet, men domstolene udnytter ikke den nye strafferamme tilstrækkeligt, vurderer Dyrenes Beskyttelse.
”Vi så gerne, at domstolene udnyttede strafferammen i de alvorlige dyreværnssager. Typisk er sagerne meget lang tid om at komme for en domstol, og når der endelig falder dom, så er det kun et rap over nallerne til overtræderen”, siger Birgitte Damm.
Overtrædelser af dyreværnsloven kan i dag straffes med op til to års fængsel.
