Lansen: Heidis Bierbar sikrer drikkevarer og god stemning

9. juni 2016 Sønderborg Skrevet af: Ole Kæhler

Steven Redd Andersson og den øvrige stab i Heidis Bierbar i Sønderborg venter spændte på, at Ringriderfesten bliver skudt i gang.

“Den seneste tid har jeg haft rigtigt travlt med at få en masse aftaler i hus”, siger Steven Redd Andersson til SønderborgNYT. Aftaler handler om borde, siddepladser, levering af øl og alverdens andre ting. Han har altid følt sig mest tryg ved, at der er skriftlige aftaler.

“Og så er der nogle, der sender en sms og andre siger, det ikke er nødvendigt. Det er da skønt at opdage, der er mennesker, for hvem et ord er et ord”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Selvfølgelig er jeg helt rolig ved, at det er sådan og vi alle har jo interesse i, at årets Ringriderfesten bliver supergod”.

Lansen-konceptet er enkelt

“I Heidis Bierbar er vi gode til at sælge drikkevarer og skabe god stemning. Det er det samme, vi vil gøre i Lansen til Ringriderfesten, hvor det er TipTop, TopSeven og vores gæster, der laver selve festen”, siger han.

“Selvfølgelig er vi spændte på at opleve TopSeven i det store telt, hvor rigtigt mange mennesker kan feste på en gang”, siger Steven Redd Andersson. Fredag er der sat tarteletter på menukortet og lørdag er der Jægergryde.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og tilmeldingerne er begyndt at strømme ind allerede nu. Det vil først toppe de sidste to uger op til Ringriderfesten”, siger han.

“Vi lover også vores gæster, at de bliver betjent af nogle rutinerede bartendere. Vi tager nemlig staben fra Heidis Bierbar med til Ringriderfesten”.

Læs mere og tilmeld dig HER

 

18. april 2024 Sundeved, Erhverv

Danish Crown vokser igen i Blans

18. april 2024 Sundeved

Danish Crowns slagteri i Blans skal øge produktionen. Det betyder, at fødevarevirksomheden sætter turbo på at ansætte op mod 100 nye medarbejdere. Samtidig er det planen at investere yderligere 100 mio. kroner i slagteriet. På griseslagteriet i Blans kan de over 1.000 medarbejdere se frem til at få omkring 100 nye kollegaer og investeringer på […]

Læs mere...