Lanternefest- baggrunden for Mortens aften – i Menighedshuset

24. oktober 2015 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Det er en gammel skik at gå med lanterne igennem byen, og traditionen tro holder Sct. Marie Kirke og Christianskirken denne skik i hævd til lanternefesten fredag den 6. november fra klokken 16.kirke

Artiklen fortsætter under annoncen

De to kirker har siden 2004 holdt fælles lanternefest. I år foregår det i Menighedshuset og i Sct Marie Kirke. Vi håber, at rigtig mange familier har lyst til at være med til en festlig eftermiddag-aften, hvor børn og voksne kan slippe kreativiteten løs og lave lanterner sammen i Menighedshuset. Når lanternerne er klar tænder vi lysene og går i procession gennem byen bag en romersk rytter, Martin af Tours, mens vi sammen synger om lysene.

To hornblæsere vil spille til sangen, og gøre optoget ekstra festligt.

Artiklen fortsætter under annoncen

På kirketorvet oplever vi et lille teateroptrin, som forklarer legenden om den romerske officer, og bagefter får vi fortsættelsen opført i kirken. Her ser vi hvordan Martin gemte sig blandt gæs, for at slippe for at blive biskop, og hvordan de dumme gæs skræppede op, og afslørede hans gemmested.

Mortens aften er blevet en dansk tradition på baggrund af præcis denne fortælling. De to små skuespil belyser kort og underholdende den danske og den tyske tradition på børnenes præmisser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle er velkomne, husk tilmelding

Program: 

16: Lanterneværksted i Menighedshuset, Østergade 1.

Her vil der være pølsehorn, pizzasnegle og lidt at drikke til alle.

17.40 går vi i optog fra Østergade 1 og til Kirketorvetorvet med ankomst ca. kl 18.00. Her ser vi første del af Sankt Mortenspillet

Artiklen fortsætter under annoncen

18.10 går vi videre ind i Sct. Marie kirke hvor vi ser, hvordan det videre gik med Morten, som ikke vil være biskop.

Tilmelding

senest tirsdag den 3. november

Sct. Marie Kirke: tlf. 74423007 eller mail: [email protected]

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...