Lars “Bedemand” Jensen mere tryg på hemmeligt sted

20. september 2013 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

I Nordborg havde Lars Jensen konstant flere bevæbnede betjente i lejligheden, fordi der var en reel trussel om, at Hells Angells til hver en tid kunne slå til mod manden, der gør sit bedste for at få rockerklubben gjort ulovlig.

– Og det var ikke holdbart, at min tre-årige datter vinkede farvel til kampklare betjente, inden vi fulgte hende i børnehave, siger Lars Jensen i Station 2 torsdag aften.

Væk fra Nordborg

Han og hustruen pakkede hjemmet ned for fire måneder siden og bor nu et hemmeligt sted, hvor der er masser af elektronik, der vogter over hjemmet. Lars Jensen er klar over, at det blot er et spørgsmål om tid, inden hans tidligere venner fra Hells Angels slår til igen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lars Jensen blev prøvemedlem hos rockerklubben, da han afsonede en dom på Vridsløselille Statsfængsel. Ifølge ham selv viste det sig, at rockerne i klubhuset i Aarhus ikke kunne andet end ryge hash og spille playstation – og så sagde han farvel til dem og det skulle være årsagen til, der er en pris på hans hoved.

Lars Jensen og fruen, da forretningen blomstrede - inden mordforsøget i november 2012.

Lars Jensen og fruen, da forretningen blomstrede – inden mordforsøget i november 2012.

Artiklen fortsætter under annoncen

I bogen Kronvidnet står der, at Lars Jensen skulle have stukket ild til rockerborgen i Aarhus, hvor der lå medlemmer og sov – og at der er derfor, rockerne er på jagt.

Lidt mere tryg

– Jeg er mere tryg nu end i Nordborg. Elektronikken gør, jeg ikke skal kigge ud hele tiden, siger Lars Jensen, der indrømmer, han måske er lidt af en adrenalinjunkie, som helst skal have alting i spil. Det er en hentydning til, at han har holdt en række foredrag, hvor han opfordrer folk til at protestere over, at Hells Angels får plads til deres kriminelle virke.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Det er jeg måske, men når Hells Angels vil se mig død, så vil jeg gøre alt for at bekæmpe dem. Og når det handler om at beskytte min familie, så er jeg klar til at gå hele vejen til Helvede, siger han. Spørgsmålet var, om han var parat til at overtræde loven.

– I mit liv har jeg taget mange forkerte valg, men det er altså stadig Hells Angels, der vil se mig død. I forhold til dem, så er jeg offeret, understreger den tidligere bedemand. Han fortæller, at hans tanker selvfølgelig er i forsvarsposition, så han til hver en tid er klar til at reagere.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Det kan være, vi ender med at rejse til et helt andet sted i verden, men ikke lige nu, siger Lars Jensen.