Lars Løkke: – Hvad er Danmarks største udfordringer?

Arkivfoto
Arkivfoto
27. marts 2015 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag morgen sad Statsskoleelever på rad og række og lyttede til Venstres statsministerkandidat Lars Løkke, der spurgte, hvad de unge mennesker ser som Danmarks største udfordringer.

“Der er ikke udsigt til vækst de næste 10-15 år så jeg forestiller mig, at I tænker på job og velfærd”, siger Lars Løkke.

En ung pige fik sagt, at for hende er det selvfølgelig vigtigt med et job, men det er lige så vigtigt, der gøres noget for de mange udsatte.

“Jeg mener bestemt også et land skal måles på, hvad der gøres for de mennesker, der har det svært”, siger Lars Løkke. Han fortæller, at Venstre selvfølgelig tænker på dem, der uforskyldt mister fodfæste.

Artiklen fortsætter under annoncen

Muslimer skal tale højt

En gymnasieelev havde læst på Facebook, at Lars Løkke ville have danske muslimer til højlydt at tage afstand fra terrorangrebet i København.

“Hvorfor skal jeg gøre det, når angrebet ikke handler om religion men om en sindsyg ung mand”, siger eleven.

Lars Løkke var ikke det mindste i tvivl om, hvad han skulle svare:

“Lige nu forsvarer du din tro med at sige, at det intet har med den at gøre”, siger Lars Løkke. Han fortæller, at der er omkring 230.000 muslimer i Danmark og de skal vise i ord og handling, at de vil Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Danmark er det land i verden, hvorfra der rejser næstflest Syrien-krigere ud”, siger statsministerkandidaten.

Velfærd kræver vækst

Hvis Venstre vinder Statsministeriet, så kommer der et kontanthjælpsloft, der betyder, at der bliver en grænse for, hvor mange penge en familie kan få udbetalt fra det offentlige hver måned.

“Hver gang en kontanthjælpsmodtager tager et job i Netto, så er det godt. Både for den, der får noget at stå op til og for landet. Det betyder nemlig, at vi sparer 150.000 kroner om året”, siger Lars Løkke.

Artiklen fortsætter under annoncen

Overførselsindkomster koster årligt 175 milliarder kroner og de fordeles mellem 830.000 mennesker.

“17 milliarder af dem bruges på at forsørge halvdelen af de indvandrere, der er kommet til landet”, siger Venstres formand.

Når der ikke er udsigt til mere vækst, så kan de regeringer, der skal styre Danmark de kommende 10-15 år ikke forvente at skulle sidde og dele goder ud til danskerne.

“Vi er nødt til at sætte os og finde ud af, om vi bruger pengene forkert”, siger Lars Løkke.

Artiklen fortsætter under annoncen

Statslige arbejdspladser

Venstre ser gerne, der flyttes statslige arbejdspladser væk fra Hovedstaden.

“Vi har oprettet Skattecentre rundt om i landet, vi har lavet Udbetaling Danmark i Haderslev og flere kan statsinstitutioner kan være på vej ud i landet”, siger Lars Løkke.

Lokale Ellen Trane Nørby var selvfølgelig på Statsskolen for at høre Lars Løkke. Hun håbede, der kom et spørgsmål om, hvordan Venstre stiller sig til en kommende superarrest i Sønderborg.

Husk at stemme

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er mennesker i andre lande, der kæmper mod deres styre, fordi de ikke har den mindste indflydelse på, hvordan deres lande ledes. Mange dør i de kampe”, siger Lars Løkke. Det skal i huske at tænke på, når i får lov til at stemme til forskellige valg.

“Her i Danmark er der demokrati og så kan i forresten også gratis tage de uddannelser i vil”, siger Lars Løkke til eleverne på Statsskolen, hvor Venstremanden Bertel Haarder i sin tid tog studentereksamen. Faktisk en med et gennemsnit, der gav ham frit valg på alle hylder med videregående uddannelser.

billede

 

18. januar 2025 DET SKER, Samfund, Sønderborg

Iltsvind og truet dyreliv: Borgmester inviterer til dialog om havets fremtid

18. januar 2025 DET SKER

Den 20. januar 2025 kl. 19.00 inviteres hele kommunen til debat om de alvorlige trusler, som vores havmiljø står over for – og om de løsninger, der skal vende udviklingen. Havmiljøet i farvandene omkring os er under pres. Miljøtilstanden i både Flensborg Fjord og Lillebælt er dårlig, og begge farvande kæmper med iltsvind. Plante- og […]

Læs mere...