Lav juledekorationen på Nygård

25. november 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Jul med oplevelser i skoven og med naturens egne materialer.

Det er opskriften, når Foreningen Nygård, Naturstyrelsen og Naturskolerne den 3. december inviterer til “Jul i skoven” på Nygård i Nørreskoven.

Traditionen tro bydes der på juletur og juleværksted.

Hele familien kan tage på skovnissejagt og finde gran og kogler.

Efter turen byder Naturskolerne inden for i den gamle jagtstue, hvor man kan være med til at binde fine kranse, lave juledekorationer og andre flotte juleting sammen med naturskolernes personale.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foreningen Nygård byder også indenfor i det gamle skovfogedsted, og her man kan købe kaffe, gløgg og æbleskiver, skriver Foreningen Nygård i en pressemeddelelse.

Arrangementet er gratis, men ønsker man lys, bånd og andet til sin juledekoration, koster det 20 kr.

Husk også lidt penge hvis sulten efter kaffe, gløgg eller æbleskiver melder sig.

Alle børn bydes på saft og pebernødder med Naturskolerne som vært.

Arrangementet foregår fra kl. 10 til 13.

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...