Regionsrådskandidat Marianne Mørk Mathiesen, L.A. skriver:
Forleden hørte jeg en kvinde sige: “Jeg elsker gamle mennesker” Det var den mest nedsættende sætning, jeg længe har hørt. Hun mente åbentbart, at ældre menneske er en homogen masse med ens adfærd, psyke, ønsker og vilje.
Kunne man forestille sig at nogen udtalte:” Jeg elsker alle på 40 år” ?
Jeg forstår dog godt hendes vildfarelse, for “Det officielle Danmark” mener også ældre mennesker er en grå homogen masse, som skal behandles ens.
I Danmark har vi ældre mennesker, der er så friske, at de rejser ud eller på andre måder har et aktivt liv. Vi har andre ældre mennesker, der er åndsfriske, men svækket af alder og kræver lidt hjælp og omsorg og så har vi demente og stærkt svækkede gamle personer, som kræver døgndækkende omsorg og 100 % pleje.
Politisk tales der meget om fremtidens plejecentre, hvor der skal opnåes en sammenhæng mellem plejecentre og omkringliggende seniorer boliger. Demente skal inkluderes i lokalsamfundet og af ikke demente ældre.
Hvorfor det?
Når jeg blive gammel og skulle være så heldig at forblive åndsfrisk, så vil jeg ikke bruge mine sidste år sammen med demente. Hvor sjovt er det at være på udflugt eller sidde i tv-stue sammen med en person, som tror jeg er personens mor. Hvor sjovt er det at spise sammen med en person med hagesmæk og savl løbende ud af munden. Hvis jeg derimod bliver en af de demente, så vil jeg ikke belemre en åndsfrisk jævnaldrende med mit reducerede intellekt.
Stop dog med at anbringe raske gamle mennesker sammen med syge gamle mennesker.
Alderdom er ikke en altdominerende fællesfaktor.
