Ligeværd Sønderborg håber det nye byråd gør mere for udsatte børn

Jesper Smaling. Privat foto

Jesper Smaling. Privat foto

29. december 2021 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Fra årsskiftet tager det nye byråd over og det betyder, at der er nye medlemmer i de forskellige udvalg og også helt nye udvalg. Men det er især Børne- og Uddannelsesudvalget, som Ligeværd Sønderborgs formand, Jørn Thrane, tænker på.

“Og jeg tænker, at det vil blive rigtigt godt, hvis politikerne får forvaltningen til at sagsbehandle på en måde, så de får løst problemerne første gang og det er muligt, hvis der samarbejdes med forældrene i de forskellige børnesager”, siger Jørn Thrane til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ligeværd Sønderborg har, på vegne af medlemmer i foreningen, fire sager liggende i klageinstansen.

“Jeg mener, at havde forvaltningen samarbejdet med forældrene, så havde vi kun haft en enkelt sag, der er anket”, siger formanden og tilføjer, at antallet af ankede sager ikke er så interessant.

“Men det er antallet af sager, hvor afgørelsen ændres, fordi ændringen viser, at forvaltningen ikke løste opgaven korrekt”.

Efter nytår er det socialdemokraten Jesper Smaling, som er formand for Børne- og Uddannelsesudvalget og han fortæller, at det er vigtigt, forvaltningen lærer af de afgørelser, som bliver ændret i forbindelse med en anke.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Nogle gange opfordrer forvaltningen til, at borgerne anker en afgørelse, fordi det skaber præcedens, hvis kommunens afgørelse ændres – og det vil stå klart, hvordan lovgivningen skal tolkes”.

Jesper Smaling ved, at der er stor viden på eksempelvis børne-området i de forskellige frivillige foreninger.

“Og derfor er det også min mening at få en snak med dem i løbet af det kommende halve år, så vi kan finde frem til, hvordan vi bedst kan hjælpe hinanden med at sikre børn, at børn får den korrekte behandling og dermed den hjælp, som de har brug for”.

6. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Nøglerne skifter hænder hos Guderup Auto

6. juni 2026 Erhverv

Efter mere end 30 år som ejer af Guderup Auto giver Vera Jepsen nu stafetten videre til Preben Davidsen. Dermed fortsætter historien om den lokale bilforretning, som har været en del af Guderup siden 1958, og som gennem generationer har været drevet af familien Jepsen. Vera Jepsen overtog sammen med sin afdøde mand virksomheden efter […]

Læs mere...