Lindab A/S får Årets Efteruddannelsespris

Arkivfoto

Arkivfoto

21. maj 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

VEU-center Syd har for 3. gang uddelt årets Efteruddannelsespris, der i år tilfalder virksomheden Lindab A/S. Anerkendelsen er udformet som et indrammet diplom, og det blev overrakt til Lindabs direktør Mette Brøndum af centerrådets formand Marita Geinitz.

 Lindab er en international koncern som udvikler, fremstiller, markedsfører og distribuerer produkter og systemløsninger til forenkling af byggeri og forbedring af indeklima.

Lindab betragter sine medarbejdere som et af fire centrale områder af “Lindab Life”. Virksomheden tilstræber på flere områder at være en attraktiv arbejdsplads ikke mindst gennem indsatser på medarbejderudviklingsområdet. Af indstillingen fremgår det, at HR-funktionen på Lindab har sat sig ind i sagerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lindab kender til og bruger de mange muligheder og kombinationer af efteruddannelse, der bl.a. kan føre til at den enkelte opnår et faglært niveau, og virksomheden indtænker i den grad efteruddannelse i dagligdagen f.eks. også i personalepolitik og medarbejderudviklingssamtaler.

Ved overrækkelsen sagde centerrådsformand Marita Geinitz bl.a.:

– I Centerrådet synes vi, at jeres fremsynethed og store fokus på viden- og kompetenceudvikling hos alle jeres medarbejdere, nuværende som kommende, fortjener ros og anerkendelse. Det er en af grundene til at I i år får prisen som Årets Efteruddannelsesvirksomhed 2014”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Direktør Mette Brøndum takkede for prisen. Hun var glad for anerkendelsen og lagde vægt på, at Lindab har så stort fokus på opkvalificering og flere faglige kvalifikationer, netop fordi der i den grad fremover er brug for både specialister og medarbejdere med flere kompetencer, således at vi sikrer en høj grad af fleksibilitet i den daglige drift.

 

 

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...