Lions Club Als glædede børn med oplevelser for 10.000 kroner

Ungdomsskolen på tur med Lions CXlub Als. Pressefoto
Ungdomsskolen på tur med Lions CXlub Als. Pressefoto
14. september 2020 Frivillige Skrevet af: Redaktion

Dejlige ferieoplevelser i form af fart på på en crossbane og tre dage i en ridelejr. Det blev muligt for elever i Sønderborg Ungdomsskole takket være en donation på 10.000 kroner fra Lions Club Als.

Eleverne, som i år fik et par ekstra oplevelser i sommerferien, går i den såkaldte ”flyverskole” i kommunes ungdomsskole. Flyverskolen er for unge mellem 13 og 18 år, som har svært ved at fungere i almindelige skoleklasser. Eleverne er i de fleste tilfælde normalt begavede, men de kommer typisk fra familier med sociale vanskeligheder og/eller dårlig økonomi.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mange af dem har ikke sommerferieaktiviteter, sommerhusophold eller andet at se frem til. De går ofte og keder sig i sommerferien, og det er som bekendt roden til alt ondt.

“Derfor er vi utroligt glade for donationen fra Lions Club Als. Det gav de unge mennesker noget at glæde sig til og nogle fede oplevelser. Nogle var meget begejstrede over farten på crossbanen, mens andre var mere glade for tre dage i ridelejren, hvor de både striglede og nussede heste, og hvor der selvfølgelig også blev lejlighed til nogle rideture, fortæller ungdomsskoleleder Ole Nordentoft Rasmussen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lions Club Als er meget glad for med donationen at ha’ gjort en forskel for de unge mennesker.

“Det er jo dét, det drejer sig om i vores arbejde. At gøre en forskel for andre, både herhjemme og i andre lande. Jeg vil samtidig benytte lejligheden til at takke alle dem, der gør det muligt for os at hjælpe – nemlig dem, der køber lodder, når vi har tombola, dem der køber revyprogrammer og dem, der køber tulipaner. De gør det muligt for os at støtte, og så kan de jo glæde sig over, at vi ikke bruger en eneste krone til administration. Alt går til det velgørende arbejde – og det meste i lokalområdet”, siger præsident i Lions Als, Eva Nielsen.

24. april 2024 Politik, Sønderborg

Følg april måneds byrådsmøde direkte fra byrådssalen

24. april 2024 Politik

Så er det tid til april måneds byrådsmøde, og som altid sender SønderborgNYT TV hele byrådsmødet direkte fra byrådssalen fra klokken 17:00. Byrådspolitikerne skal blandt andet godkende en lang række anlægsregnskaber fra de forskellige udvalg, og derudover skal de nye medlemmer af Integrationsrådet godkendes. De lokale politikere skal også drøfte, om Hertugernes Augustenborg skal gøres […]

Læs mere...