Lions Club Als stiller deres tombola op til Black Friday

Lions tombola. Privat foto
Lions tombola. Privat foto
15. november 2023 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Vinderchancerne store, når medlemmer af Lions Club Als på Black Friday, fredag den 24. november, inviterer til at prøve lykken i tombolaen i Citykrydset midt i Sønderborg. Gevinsterne er meget flotte, skriver Lions Clubben.

Tombolaen er åben fra kl. 11 til 17, men et godt råd er at komme først på dagen. Der er nemlig tidligere år sket det, at alle lodder var udsolgt før lukketid.

”Alle tombolaens gevinster er doneret af velvillige og gavmilde sponsorer, som gerne vil støtte os og de formål, vi i Lions-klubben støtter. Der er rigtig mange flotte gevinster. Og da de netop er doneret, kan vi konstatere, at værdien af dem overstiger det beløb, vi får ind ved salg af lodderne”, fortæller medlem af Lions Als’ tombolaudvalg, Evelyn Bollerslev.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det jo ret flot – både for os og dem, der køber lodderne. Efterhånden er der mange, der har haft glæde af de fine gevinster og af de gode vinderchancer i vores juletombola, så vi glæder os hvert år over mange ’stamgæster’, som vil prøve lykken”.

Lions Als har i løbet af året flere aktiviteter, som giver et overskud, som især lokale foreninger, tiltag og institutioner får glæde af. Klubben er bl.a. også kendt for at sælge tulipanbuketter og for at tage vagter til Kultur i Syds koncerter. Igennem årene har Lions Als støttet mange lokale institutioner og tiltag, f Misbrugscentret, Kvinde- og Krisecentret, Julemærkehjemmet, Kirkens Korshær og Ungdomsskolen.