Lions-præsidenten: Det giver mening for mig at vi hjælper lokalt

7. juli 2020 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

For nylig blev Per Beierholm præsident for Lions Sønderborg og han har været medlem i seks-syv år i denne omgang.

“Jeg har også været medlem tidligere, men var så væk i nogle år”, siger Per Beierholm til SønderborgNYT.

Lions Sønderborg er en af de ældste klubber i Danmark. Den blev stiftet i 1956 og har været moderklub for klubberne i Haderslev og Aaberaa, samt de nærliggende klubber Als – Nørherred, Sønderborg – Alssund og dameklubben Als i Sønderborg.

Klubben er meget aktiv og driver bogbutikken i St. Rådhusgade, udgiver det årlige rabathæfte og medlemmer er hegnsvagter ved Kultur i Syds koncerter i Mølleparken og Skansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle indtægter fra aktiviteterne går ubeskåret til velgørende arbejde. Der er ingen administrationsomkostninger.

“I det seneste år har vi doneret 165.000 kroner og jeg synes, det giver mening, når vi hjælper lokalt”, siger Per Beierholm. Han synes, det er dejligt at følge soldaterveteranerne, som fik penge til shelters og de andre foreninger, der har fået en håndrækning, Se, at hjælpen gør en forskel.

Medlemmerne

Lige nu er der 24 medlemmer i Lions Sønderborg og Per Beierholm ser meget gerne, der er flere, der melder sig i foreningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I Lions er der skolelærere, direktører, offentligt og private ansatte, medarbejdere fra erhvervsliv og butiksliv”, siger Per Beierholm, som selv er uddeleler i SuperBrugsen i Augustenborg. Han synes selv, at man får et rigtigt godt og spændende netværk i Lions, hvor man møder mennesker, man ellers aldrig vil komme til at møde.

“Vi mødes to gange i måneden og den ene af gangene er på Hotel Sønderborg Strand. Vi betaler selv, hvad vi spiser og drikker – og hertil kommer der kontingent. Når vi ikke mødes på hotellet, så er vi på besøg i en virksomhed”, siger den nye præsident.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lions-klubben har flere udvalg – og det er aktiviteterne i dem, der snakkes om på møderne på Hotel Sønderborg Strand. Desuden gennemgår medlemmerne de ansøgninger om donationer, der er kommet siden det sidste møde.

“Vi plejer også at have et oplæg fra en gæst, som kan være virksomhedsejer. Vi hører også fra de unge, som vi sender afsted på Lions-Camp”, siger Per Beierholm.

Både for mænd og kvinder

Hvis du går og overvejer, om Lions Sønderborg er noget for dig, så kan du skrive til Per Beierholm på mailadressen: [email protected] og få meget mere at vide.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi vil gerne havde både kvinder og mænd med hos os”, siger præsidenten.

Læs mere på Lions Sønderborgs hjemmeside.