Lønnet direktør skal redde Folk Baltica

28. august 2014 Kultur

Anpartshaverne i den almennyttige FolkBaltica GmbH meddelte onsdag, at selskabets opløsning forberedes. Det sker efter, at forretningsfører Peter Boll, som var ulønnet, valgte at træde tilbage, skriver Flensborg Avis.

  • Det nuværende selskab har hverken personalemæssige eller økonomiske ressourcer til at genbesætte denne position, skrev selskabet onsdag.musik

  • Artiklen fortsætter under annoncen

  • Dermed sættes der spørgsmålstegn ved festivalens fremtidige gennemførelse, meddelte selskabet.

Folk Baltica skriver også, at den er noget, man for alt i verden må redde: Den grænseoverskridende festival, som blandt andet foregår i Flensborg og Sønderborg, blev grundlagt for ti år siden. Den blev ifølge FolkBalticas egne ord »en af de mest betydningsfulde og innovative festivaler i Nordeuropa« og samtidig et visitkort både for Flensborg og hele kulturregionen Sønderjylland-Slesvig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lederen af Flensborgs kulturbureau, Torge Korff, står sammen med Sydslesvigsk Forening (SSF) i spidsen for forsøget at få gennemført festivalen også næste år.

Han håber, at en ny, almennyttig forening, som nu skal stiftes, kan være klar senest i oktober, så festivalen kan komme på ret køl igen.

Et af problemerne er selvfølgelig økonomien. Torge Korff går lige nu ud fra, at festivalen ikke skal have en ulønnet forretningsfører længere, men i stedet ansætte en direktør.

De penge, der står til rådighed, er samtidig begrænsede. Budgettet er på cirka 250.000 euro, hvoraf delstaten Slesvig-Holsten og Flensborg Kommune hver betaler 50.000 euro. Så er der andre, som betaler, for eksempel Sønderborg Kommune, og festivalens egne indtægter.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
23. september 2023 Samfund, Sønderborg

Center for Verdensmål inviterer børn og voksne til motionsdag

23. september 2023 Samfund

Fredag den 13. oktober er der både skolernes Motionsdag og Danmarks Motionsuge. Center for Verdensmål samarbejder med fire skoler, Sønderborg Familie og Firma Sport, legepladsproducenter Kompan, Chris MacDonald fra Just Human og Sønderborg Forsyning. Om formiddagen er målgruppen børn og unge og om eftermiddagen er det virksomheder. Arrangementet finder sted ved den gamle militære forhindringsbane […]

Læs mere...