Der er masser af fodboldkampe på SwipBox Arena ved SFS-hallen når Sønderborg Boldklub aflder Para-Fodboldstævne i samarbejde med Parasport Danmark og DBU i morgen, lørdag.
Der deltager 20 forskellige hold, som kommer fra Fyn og Jylland, skriver Sønderborg Boldklub og de lokale hold er Sønderborg Boldklub i C rækken og Gråsten B i E rækken.
Der skal spilles rigtig mange kampe fordelt på fire baner og de første kampe starter klokken 10:00 og de sidste slutter klokken 14:30. Klubhuset og kantinen vil være åbent under hele stævnet, så der er mulighed for at fyldt energidepoterne op, imellem kampene.
Sønderborg Boldklub skal spille tre kampe
Kl. 10:00 Parasport Århus – Sønderborg B
Kl. 11:45 Sønderborg B – Hammerum IF
Kl. 12:55 Sønderborg B – Esbjerg IF 92
Gråsten Boldklub skal spille fire kampe
Kl. 10:00 BK Enghaven 2 – Gråsten Boldklub
Kl. 11:30 Gråsten Boldklub – Haderslev FK
Kl. 13:00 BK Enghaven 1 – Gråsten Boldklub
Kl. 14:05 Gråsten Boldklub – Hammerum IF
Sønderborg Boldklub håber på, at rigtig mange vil komme forbi og opleve den fantastiske stemning, der er omkring et Para-fodbold stævne. Der er noget helt magisk over det, når kampene går i gang og der bliver scoret mål og jublet på banerne, mens familie og venner hepper fra sidelinjen.