LOF: Kom og hør Charlotte Bøving fra tv-serien Lægen flytter ind

15. april 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Mød den kontante, ærlige og direkte læge fra DR2 programserien Lægen flytter ind, Charlotte Bøving, når hun onsdag den 2. maj kl. 19:00-21:00 på Marina Fiskenæs i Gråsten, fortæller sjove anekdoter fra tv-programmerne, der hører til blandt de meste sete programmer på DR2 nogensinde.

På en sjov og underholdende måde vil Charlotte Bøving med sit foredrag endvidere give publikum nogle vise ord med på vejen mod en sundere livsstil – hun vil her ligesom med familierne i programmerne og med tv-seerne vise, hvor lidt der skal til for at skabe ændringer i hverdagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 2016 fik Charlotte Bøving en kræftdiagnose, men det har ikke slået hende ud af kurs.

Som hun selv siger: ”Tid er det eneste, vi ikke kan købe”, og med det in mente vil Charlotte Bøving med sit foredrag slå fast, hvor vigtigt det er, at vi passer på os selv.

Billetter købes hos LOF Syd på tlf. 7342 1010 eller via hjemmesiden her.