Lokale håndværkere på kur i et par timer

20. januar 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

ZERObyg 2.0 var den overskrift, som var sat på nytårskuren for håndværkerne i Sønderborg og den fandt sted IMG_8590tirsdag eftermiddag, hvor godt 50 håndværkere brugte et par timer sammen med kolleger og samarbejdspartnere.

“Hvis der er nogle af jer håndværkere, der endnu ikke er certificerede Zero-rådgivere, så skal i endelig kontakte mig i løbet af ugen. Vi samler snart en gruppe og sætter deltagerne på skolebænken, så der rådgives energirigtigt”, siger direktør Peter Rathje fra ProjectZero til forsamlingen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selvom der ikke længere er tilskud til håndværkere og energiforbedringerne, så er det stadig en god forretning at få dem lavet og ProjectZero ser det som en naturlig opgave at klæde håndværkere på, så de kan vejlede boligejerne til de rigtige og mest rentable energiforbedringer.

Naturlig vært

Ved de tidligere nytårskure for håndværkerne har det været Sønderborg Kommune, der skrev under på

Vicedirektør Hans Lehmann er kommet frem til, at EUC Syd er den helt rigtige vært for nytårskur for håndværkere.

Vicedirektør Hans Lehmann er kommet frem til, at EUC Syd er den helt rigtige vært for nytårskur for håndværkere.

Artiklen fortsætter under annoncen

invitationerne. Men nu har kommunen ikke længere del i arrangementet.

“Vi synes, det var en god tradition, så vi tog rollen som vært og det virker rigtigt”, siger vicedirektør Hans Lehmann fra EUC Syd til SønderborgNyt. Når det virker rigtigt, så er det fordi, EUC Syd jo har et forhold til alle områdets håndværkermestre, der både sender deres svende på kurser og deres elever på skole på EUC Syd.

“Vi var selvfølgelig spændte på, hvor mange, der ville komme, når nu kommunen ikke stod som vært, men der kom 50 mand og det er så fint, at vi sætter samme scene igen om et år”, siger Hans Lehmann.

Artiklen fortsætter under annoncen

Byrådsmedlem Petter Astrup brugte sin eftermiddag på at cirkulere rundt og få hilst på adskillige mestre. En væsentlig del af arrangementet er, at de forskellige brancher får snakket sammen.

Boligejer på lobbyjob

Peter Rathje hører Bent Jørgensen fortælle om sin idé med at gøre sit nye hus til et showroom.

Peter Rathje hører Bent Jørgensen fortælle om sin idé med at gøre sit nye hus til et showroom.

Artiklen fortsætter under annoncen

Blandt håndværkerne kunne man se boligejer Bent Jørgensen fra Nordborg, der i en periode stillede sit hus til rådighed for ProjectZero, der kunne sende eventuelle solcellebrugere op til ham i Havnbjerg, hvor de kunne høre ham fortælle om sit anlæg, mens han viste rundt.

“Hvis der er en, der vil købe eller leje huset i Havnbjerg, så er det bare om at sige til. Vi har nemlig købt et mindre og det skal selvfølgelig også energi-optimeres”, siger Bent Jørgensen. Hans håb er, at der er håndværkere, der vil slå af på prisen, hvis han til gengæld stiller huset og sig selv til rådighed, så interesserede kan komme og høre, hvad han har fået lavet på den klimavenlige bane og hvordan det i sidste ende luner i både stuen og på bankkontoen.

Artiklen fortsætter under annoncen

billede

 

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...