Lotek A/S åbner datterselskab i Gøteborg

15. december 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Kravene er store til det sikkerhedsudstyr og brandmateriel, der findes ombord på de store fragtskibe, krydstogtsskibe og selv de mindste fartøjer. Derfor skal udstyret efterses og serviceres efter en lang række internationale standarder og bestemmelser. Overholdes reglerne ikke, må skibet ofte  blive i havn, indtil kravene er opfyldt. Det kan betyde store økonomiske tab for rederierne, skriver Lotek A/S i en pressemeddelelse.

img-1394210346681-logo-250w175h

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er i det ”farvand”, det sønderjyske firma Lotek A/S har befundet sig i gennem flere år, og med succes gennemført service og installering af nye brandslukningsanlæg, brandalarmeringssystemer og sikkerhedsudstyr, mens skibene lå til kaj eller befandt sig i rum sø. Opgaverne er løst ved egne aftaler med rederierne eller som underleverandør til virksomheder, der har haft totalservice på fartøjerne.

På blot fem år har Lotek fordoblet sin omsætning på de maritime opgaver, der i dag tegner sig for 30 pct. af totalomsætningen. Den store succes får nu selskabet til for første gang at etablere et udenlandsk datterselskab. Det sker med udgangspunkt fra Göteborg, der er den største svenske havneby.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selskabet er en realitet fra 1. januar 2016, og vil fra begyndelsen have fem medarbejdere.

“Vores fremgang forklares med, at vi har veluddannede, specialiserede medarbejdere, der har de nødvendige -326244533_artikelcertifikater til at servicere brand- og sikkerhedsudstyr. Vi er klar til at rykke ud døgnet rundt og på alle tænkelige tidspunkter. Ligger skibet i Genova og har behov for service her-og-nu, sender vi en skibstekniker afsted for at udføre service eller installeringsopgaver. Kan det ikke ske, mens skibet ligger til kaj, må teknikeren sejle med til næste havn og løse opgaven undervejs. Også selvom det er juleaften”, siger adm. direktør Ove Petersen, der ejer Lotek A/S.

Artiklen fortsætter under annoncen

Indtil nu er de maritime opgaver blevet løst med udgangspunkt fra Silkeborg. Fremover vil en del af opgaverne blive løst fra Göteborg, og next stop på det internationale marked vil sandsynligvis være en anden større havneby i Nordeuropa.