LY Copenhagen er lukket på ubestemt tid

4. februar 2020 112

Rundt omkring i landet er der rigtigt mange mennesker, der ikke ved, at der mandag var brand hos Lazy Dog i Sønderborg og de ved heller ikke, at det gav omfatten røg- og sodskader hos LY Copenhagen, hos Telia og den lille it-butik, som er nabo til LY Copenhagen.

Netbutikken også ramt

“LY Copenhagen er lukket på ubestemt tid”, siger Adam Ferati til SønderborgNYT. Hvor mange online-bestillinger, der er tikket ind i løbet af mandagen har han ingen anelse om.

“Vores computer stod i butikken, så den er ødelagt”, siger han. Han tilføjer, at de kunder, der har online-bestillinger selvfølgelig får deres penge igen, hvis de ikke kan vente på, der kommer nyt varelager.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lige nu arbejder LY Copenhagen på at finde lokaler, få nye varer hjem og få gang i netbutikken så hurtigt som muligt.

“Butikken på hjørnet af Perlegade og Jernbane vil være lukket i rigtig lang tid.

“Vi skal holde os væk indtil politi og forsikringsselskabet er færdige med at efterforske og vurdere skaderne. Det kan tage mange måneder”, siger Adam Ferati.

Tak til omsorgsfulde kunder

“I løbet af mandag og også natten til tirsdag har mange kunder skrevet til os på de sociale medier og vi er glade for den omsorg, som de har vist os. Det gør os endnu mere stålsatte på, at vi vender tilbage og bliver stærkere end før”, siger Adam Ferati.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
24. juni 2021 Politik, Sønderborg

Frode Sørensen vender tilbage til Byrådet som vikar

24. juni 2021 Politik

Byrådsmedlem Jesper Smaling fra Socialdemokratiet går på barselsorlov fra fredag og frem til den 10. august og så skal der en vikar på banen. Det bliver tidligere formand for Teknik- og Miljøudvalget Frode Sørensen, som skal afløse Jesper Smaling. Inden Frode Sørensen kan kalde sig ‘midlertidigt byrådsmedlem’, skal det siddende Byråd godkende, at han vikarierer. […]

Læs mere...