Måske gratis shuttlebusser til og fra Spejderlejren

12. juni 2016 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Spejdernes Lejr 2017 er af kommunen blevet lovet shuttlebus mellem lejrplads og Sønderborg by.  Aftalen lyder på seks shuttlebusser, der i op til 10 dage skal køre 14 timer dagligt.

Der skal træffes beslutning om finansiering af udgiften til shuttlebusser. Ligeledes skal det besluttes, om det skal være gratis at benytte shuttlebusserne og om der i forbindelse med spejderlejren også skal være tilbud om gratis bybuskørsel.

Shuttlebusserne ventes at koste 442.000 kroner, mens de gratis bybusser skønnes at løbe op i 25.000 kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

I den kommende uge skal Taknik- og Miljøudvalget tage stilling til sagen, inden den sendes til endelig afgørelse i byrådet.

Forvaltningen anbefaler, at der ved Sydtrafik – som har takstkompetencen – søges om tilladelse til gratiskørsel med shuttlebusserne. Gratiskørsel vil blandt andet smidiggøre afviklingen af kørslen ved hurtigere af- og påstigning samt øge benyttelsen af busserne blandt besøgende til lejren.

Når spejderlejren er i gang, vil bybusbetjening ske med gule gasbusser. Det vil være nemt at skelne bybusser og shuttlebusserne fra hinanden og derfor muligt at afkræve betaling i bybusserne, mens kørsel med shuttlebusserne er gratis.

Artiklen fortsætter under annoncen