Mand fra Nordborg anklaget i stor sag om ulovlig import af hunde

1. juni 2021 112 Skrevet af: Redaktion

En 59-årig mand fra Nordborg er på anklagebænken i Retten i Kolding, hvor han og to andre sydjyske mænd er tiltalt i en stor sag om ulovlig import af franske bulldogs fra Polen.

Anklageren indledte, ifølge TV Syd, mandagens retsmøde med at forklare, at det ikke er lykkedes hende at finde lignende sager som sagen om ulovlig import af franske bulldogs fra Polen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Sagen er på mange måder unik, for der har ikke været noget lignende i en dansk retssag”, sagde anklager Lone Petri Kristensen i retten i dag. Hun havde dog fundet otte sager, der drejer sig om både ulovlig import og salg af hvalpe, hvor der kun i én enkelt af sagerne er givet fængselsstraf.

Anklagemyndigheden går efter fængselsstraf, fordi der err en del skærpende omstændigheder, der i sin struktur minder meget om organiseret kriminalitet. Man henter hunde i Polen hos to faste leverandører, laver annoncer på nettet og sælger hundene til ‘godtroende købere’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bag den facade er der en stor pengemaskine, hvor målet er at sælge flest muligt hvalpe. Det skriver TV Syd.

Anklagemyndigheden går ifølge anklageskriftet efter en frihedsstraf, konfiskation af 690.000 kroner, en tillægsbøde og frakendelse af retten til erhvervsmæssig handel med hunde og erhvervsmæssig opdræt af hunde.

Den anklagede fra Nordborg kan se frem til seks til ti måneders fængsel, hvis retten følger anklagerens ønske.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...