Torsdag aften klokken 19:40 kom en 37-årig mand gående på Solsortevej i Ulkebøl.
“Han bliver kontaktet af en anden mand, som kom gående sammen med to børn. Manden giver den 37-årige tre slag i ansigtet og går videre mod COOP365”, siger Chris Thorning Vesterdal fra politiet i Sønderborg.
Politiet har ikke et signalement af gerningsmanden med de to børn.
“Men vi vil rigtigt gerne høre om det, hvis der er nogen, der kan hjælpe os”, siger Chris Thorning Vesterdal.
Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.


















