Mange flere spiller med i Vidar Ulkebøl Håndbold

Arkivfoto
Arkivfoto
24. januar 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Hos Vidar-Ulkebøl Håndbold har de bogstaveligt talt svært ved at få armene ned. Den seneste indberetning af medlemmer viser en fremgang på hele 42 nye unge medlemmer og 16 aktive på deres nye Håndbold fitness-hold.

“Succes avler succes”, siger formand Tommy Vedstesen i en pressemeddelelse og uddyber:

“Vi har over de seneste sæsoner oplevet et støt stigende antal medlemmer. Vi har mange dygtige trænere og frivillige tilknyttet, som gør det til et ikke bare sjovt sted at dyrke håndbold, men også et trygt og familievenligt sted. Det er rygtes at der hos os er styr på tingene og hvis først et par klassekammerater spiller håndbold, så er der ofte flere der lige skal prøve håndbold. Ganske ofte bliver disse efterfølgende medlemmer, når de har oplevet hvor sjovt vi har det til træning.”

Artiklen fortsætter under annoncen

Vidar-Ulkebøl Håndbold har de seneste måneder fulgt et forløb tilrettelagt af Dansk Håndbold Forbund, som har hjulpet med at få bedre oversigt over opgaverne i klubben. Ligeledes er der lavet sponsoraftaler for de kommende 3 år med hovedsponsoren, Broager Sparekasse, Flex, det tidligere Sønderborg Værktøjsfabrik,, Click, OJ Electronics, Vollerup Elservice og Intersport.

“At vi nu har endnu bedre oversigt over opgavere i klubben og ro på hvad sponsorindtægter angår, giver os mulighed for at arbejde med det som det hele handler om: børnene. I en frivillig forening er det nærmest en uhørt mulighed vi står med de næste par år og vi glæder os til at kunne give børnene og de mange frivillige en god og lærerig oplevelse. Ud over håndbold vi har også meget fokus på det sociale og skal bl.a. have alle de unge spillere med i biografen i februar, mens den ældste årgang skal ud og dyste i bowlingcenteret. Sidst på sæsonen skal de tre ældste årgange til overnatningsstævner, hvor vi spiller kampe og blive rystet godt sammen. Det plejer at være et stort hit hvor de fleste medlemmer gerne deltager” siger Tommy Vedstesen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er altid plads til flere spillere melder de hos Vidar-Ulkebøl og klubben peger på at interesserede kan finde træningstider og info på www.vidar-ulkebol.dk.

Det er ikke for sent at starte nu selvom sæsonen er godt igang.

Så det er bare at troppe op i hallen og prøve at træne med.

De første to uger er gratis.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...