Marina Fiskenæs undgår at betale erstatning til unge

9. oktober 2014 Erhverv

Seks unge mennesker, der tidligere har arbejdet i feriecentret Marina Fiskenæs i Gråsten, går nu glip af deres erstatning for dårlige arbejdsforhold.

3F rejste for nyligt et krav mod Marina Fiskenæs på små 700.000 kroner for manglende ansættelsesbevis og manglende løn, fordi feriecentret, ifølge 3F, helt bevidst har spekuleret i at ansætte unge mennesker til halv pris til at udføre voksnes arbejde. Det fortæller avisen.dk

Artiklen fortsætter under annoncen

Marina Fiskenæs kommer ikke til at mærke nogen konsekvens af de forhold ansatte bydes på.

Marina Fiskenæs kommer ikke til at mærke nogen konsekvens af de forhold ansatte bydes på.

Men feriecentret har undladt at indsende det lovpligtige årsregnskab, hvilket betyder, at virksomheden nu bliver tvangsopløst.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selve feriecentret kører videre i et helt andet selskab og kan fortsat tage sig kærligt af deres wellness-kunder. Derimod må de seks unge, der var ansat i det selskab, der nu lukker, kigge langt efter kærlig behandling.

Steve Belting fra 3F i Sønderborg er chokeret over metoden.

“Det her er endnu et eksempel på, at arbejdsgiverne har alt for mange muligheder for at undgå retmæssige krav. Og det er oven i købet lovligt. Nu må det være op til kunderne, om de synes, det er i orden”, siger Steve Belting, der også ærgrer sig på de unges vegne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er ikke i orden at udnytte de unge på den måde. For de fleste af dem er det deres første møde med arbejdslivet”, siger Steve Belting.

Ifølge direktør hos Marina Fiskenæs, Lars Grambo, har lukningen af selskabet intet med sagen at gøre.

“Der er ikke nogen sammenhæng imellem tidspunktet og en eventuel stævning fra 3F”.

Ud over manglende ansættelsesbeviser og overtrædelse af ligebehandlingsloven er det pivulovligt at ansætte unge under 18 år til at udskænke alkohol og arbejde alene om aftenen. Blandt andet derfor har Marina Fiskenæs i Gråsten fået og betalt en bøde på 10.000 kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
4. oktober 2023 112, Sønderborg

Kunde i Borgen blev slået

4. oktober 2023 112

Tirsdag aften ved 18:30-tiden blev en kunde i Borgen udsat for vold. “Han blev slået med knytnæve i ansigtet af en anden mand, som vi fik fat på”, siger Jan Rasmussen fra det lokale politi. “Voldsmanden bliver sigtet for at slå og så finder vi 2,14 gram kokain på ham, som han også sigtes for”. […]

Læs mere...