Masser af børn var med i Nord-Als Boldklubs Fodboldskole

5. juli 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

For nylig deltog 41 børn i alderen 8-15 år  i en sjov uge med en masse fodbold. Børnene var delt op i tre alderssvarende grupper, som hver havde tilknyttet en træner og en assistent.

Det var 21. år i træk at Nord-Als Boldklub og DBU’s fodboldskole gav børn og unge en god første uge i skolernes sommerferie, skriver boldklubben.

For første gang var det den unge og engagerede Kevin Werner som stod i spidsen for skolen i Nordborg.

”Jeg har virkelig glædet mig til at stå i spidsen for netop denne fodboldskole, som står mit hjerte meget nært. Jeg har som barn deltaget på skolen i Nordborg og som ung været både assistent –og træner. Derfor var det naturligt for mig at sige ja til tilbuddet om at blive skoleleder da Nord-Als Boldklub spurgte om jeg ville”, siger skoleleder Kevin Werner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fodboldskolen i Nordborg har i år oplevet en stigning i antal deltagere på lige over 50 procent og det skyldes bl.a. at Kevin Werner og træner på Emma Lorenzen gennem foråret har besøgt områdets tre skoler. På henholdsvis Nordals Skolen, Friskolen Østerlund og Oksbøl Friskole har de holdt oplæg om DBU’s Fodboldskole og stået for dele af idrætsundervisningen.

”Vi vil gerne takke de tre skoler for et rigtigt godt samarbejde og for at tage godt imod os gennem foråret. Det har virkelig været fedt at komme ud og møde børnene inden fodboldskolen startede”, siger både skoleleder Kevin Werner og træner Emma Lorenzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den 21. udgave af DBU’s fodboldskole i Nordborg sluttede fredag eftermiddag med sjov for alle og deltagerne fik både spillertøj og bold med hjem.

Nu venter fire ugers sommerferie før der igen er fodboldskole i Nordborg når Nord-Als Boldklub i samarbejde med selveste Liverpool, holder Liverpool international Academy football camp fra d. 1.-3. august.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...