Masser af politi til Yahya Hassans møde med læserne

3. marts 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Adskillige politibetjente stod mandag aften vagt både indenfor og udenfor Sønderborg Bibliotek, hvor digteren Yahya Hassan fortalte om sig selv, læste nogle af sine digte og svarede på spørgsmål fra en proppet bibliotekssal.

Yahya Hassan på vej ind til sit møde med læserne.

Yahya Hassan på vej ind til sit møde med læserne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Bibliotek er så heldige, at Ahmed arbejder der og via ham lykkedes det at få den kendte digter til at stille op.

Ikke let at være flygtning

For en stor del flygtninge  er religionen vigtigt og det har Yahya Hassan er ret enkel forklaring på.

– Som flygtning har man ikke andet end sin religion at holde sig til. Når man som flygtning har mistet fædrelandet, så er der ingen nationalitetsfølelse og vi er ikke godt uddannede, siger digteren. Mange unge flygtninge kommer fra flygtningelejrene – eller har forældre der gør. Det eneste, de havde med sig, var deres religion.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Vi er ikke gode til dansk, så vores forældre, der jo bare har deres religion, opdrager os til at bede vores bønner. De lærer os, at hvis bare vi tror på Gud, så bliver vi tilgivet, siger Yahya Hassan.

– Der er bare nogle af os, der har fået det med tilgivelsen helt forkert ind, fordi vi beder vores bønner, som vi skal og så fylder vi resten af tiden ud med at ryge joints, drikke os fulde, gå i seng med piger, lave indbrud og hjemmerøverier, siger digteren, som ikke mener, at der er nogen religioner, der ligefrem tænder grønt lys for hjemmerøverier og kriminalitet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Harmoni mellem religionerne

Yahya Hassan har brugt tid på at sætte sig ind i historien og der har faktisk været en gang, hvor alle trosretninger levede side om side i harmoni med hinanden.

Yahya Hassan mandsopdækkes af PET og ordenspolitiet.

Yahya Hassan mandsopdækkes af PET og ordenspolitiet.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Det gjorde de i det 8. århundrede, så det er ikke nyt, at folk tænker selv og er kritiske i forhold til religion.

– Når vi beder vores bønner, så føler vi, at vi gør en god gerning, at vi sætter point ind på kontoen, som kan opveje hjemmerøverier, vold og alt det andet. Det synes jeg godt, vi lige kan tænke lidt mere grundigt igennem, siger Yahya Hassan.

Netop dét, at han sætter spørgsmålstegn ved religion betyder, han mandsopdækkes af PET og såkaldt almindeligt politi, når han tager rundt i landet og møder sine læsere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tryk på knappen og se Bo Bach Jensens billeder: Knap

 

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...