Mandag middag blev der ringet efter Station Sønderborgs brandmænd, fordi der kom røg fra det offentlige toilet ved Jernbanestien bag Sønderborghus.
“En vi kender havde fyldt sprit og noget andet brandbart i en dåse og proppet servietter i, inden han satte ild til. Det skulle gi’ en masse røg”, sagde nogle unge mennesker på stedet til SønderborgNYT.
Umiddelbart var der ingen skader på toiletbygningen – bortset fra at brandmændene savede låsen i en dør op, så de kunne tjekke, om der var ild i rummet bag døren. Det var der ikke, men der var røg.
“Og nu kan folk komme på toitellet igen. Den ild der var i nogle servietterpå gulvet og den er slukket”, sagde Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Henrik Jacobsen, til SønderborgNYT.
Politiet kom også til stedet og fik talt med de unge mennesker.
Her er der billeder fra stedet.