Masser af succes: Ekstra ekstra-forestillinger i Sommerrevyen

6. juli 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Sommer Revy havde planlagt at spille 44 forestillinger – hvilket betød, at der var sat 22.000 billetter til salg – og sidste spilledag var planlagt til den 29.juli.

Så blev der sat fire ekstraforestillinger på, og sidste spilledag blev skubbet til den 5. august.

“Og vi kan altså ikke forlænge efter den dato”, siger Leif Maibom i en pressemeddelelse og fortsætter:

“Men vi gør så det, at vi sætter flere forestillinger ind i starten af den ekstra uge, så vi nu også spiller den 1. og den 2. august”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Antallet af forestillinger er med denne forlængelse oppe på 50.

Revyen har én gang tidligere spillet 51 forestillinger og nåede dermed at tilskuertal over 25.000.

“Hvis de to sidste forestillinger også bliver udsolgt – sådan som alle de andre spilleaftener – vil tilskueretallet igen komme over 25.000”, siger revydirektøren.

Og skulle også de sidste billetter blive revet væk, vil Leif Maibom og Jeanne Boel igen kalde revyholdet sammen for at se, om det kan lade sig gøre at presse en dobbeltforestilling ind i den sidste spilleuge.

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...