Massiv udrykning med politi og helikopter

Arkivfoto

Arkivfoto

8. april 2026 112 Skrevet af: Sissel Vinther

Opdateret den 8/4-26 klokken 13:25

Flere politibiler, en ambulance og en lægehelikopter rykkede onsdag ud til Kastanie Allé ved værestedet i Sønderborg, hvor et område hurtigt blev spærret af, mens indsatsen stod på.

SønderborgNYTs reporter var til stede, mens mindst fem patruljer arbejdede i området, og en ambulance forlod stedet med udrykning. Samtidig stod en lægehelikopter klar på Ringriderpladsen, men den blev ikke taget i brug og fløj senere fra stedet igen.

Politiet arbejdede blandt andet i et indhegnet område bag parkeringspladsen ved Netto, lige ved siden af værestedet, hvor elselskabet N1 har en netstation med tekniske installationer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er til stede i forbindelse med et mistænkeligt forhold, men det er ikke noget, der er til fare for andre”, oplyste vagtchef Erik Lindholdt fra Syd og Sønderjyllands Politi tidligere til SønderborgNYT.

Siden er Syd- og Sønderjyllands Politi kommet med flere oplysninger i sagen. Ifølge politiet skete knivstikket på B.S. Ingemanns Vej, hvorfra den forurettede mand menes at være gået til Kastanie Allé. Det var her, han blev fundet med knivstik.

Den forurettede er en 30-årig mand, og den formodede gerningsperson, som politiet har anholdt, er en 30-årig kvinde. Hun bliver ikke fremstillet i grundlovsforhør.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge politiet har de to personer en relation til hinanden, og sagen efterforskes fortsat. Af hensyn til efterforskningen har politiet ikke flere oplysninger.

7. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Sønderjyllands Symfoniorkester hylder Lil Lacy med portrætkoncert

7. juni 2026 DET SKER

Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til portrætkoncert af orkestrets huskomponist Lil Lacy. Koncerten præsenterer tre af hendes værker, der udspringer af dialogen mellem komponist og musikere. Det sker torsdag den 11. juni i Koncertsalen Alsion. Lil Lacy er Sønderjyllands Symfoniorkesters huskunstner i årene 2024-2024, og hendes musikalske samarbejde med orkestret har en særlig dybde, der opstår gennem […]

Læs mere...