Medlemsfremgang i Cyklemotion Sønderborg

Aldrig før har så mange meldt sig ind i Cyklemotion Sønderborg. Arkiv

Aldrig før har så mange meldt sig ind i Cyklemotion Sønderborg. Arkiv

12. maj 2025 Frivillige Skrevet af: Michael Kjær

Det går strygende hos Cyklemotion Sønderborg, hvor medlemstilgangen slår alle rekorder. Siden nytår er hele 27 nye medlemmer kommet til klubben, og næsten hver dag bringer nye ansigter og friske kræfter.

“Vi ved ikke helt, hvad årsagen til fremgangen er, men det er jo fantastisk, at så mange har lyst til motion og frisk luft i fællesskab med andre”, skriver Henry Frederiksen, som er Kasserer i Cyklemotion Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selv om 10 medlemmer har sagt farvel i samme periode, står klubben stadig med en nettotilgang på 17 medlemmer

“Der har jeg aldrig før set i min tid i klubben og det siger ikke så lidt, når man tager i betragtning, at jeg har været med siden klubbens start i 1987”, siger Henry Frederiksen til SønderborgNYT og fortsætter:

“Dengang var vi omkring 25 medlemmer. I dag tæller vi 150, og cirka 100 af dem er aktive”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Cyklemotion Sønderborg er i dag en veletableret forening og mødested for cykelinteresserede i hele området. Klubben er tilknyttet Danmarks Cykle Union og er desuden medlem af Sønderborg Idrætsråd.

Klubben har hjemme i klubhuset på Verdens Ende 6 i Sønderborg, hvor der både er plads til træning, fællesskab og sociale aktiviteter. Træningen er tilrettelagt med hold for alle niveauer, og klubbens formål er at skabe en cykelmotionsafdeling, hvor både motion, samvær og sociale relationer går hånd i hånd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Læs mere om hold og træningstider på klubbens hjemmeside – og måske er det netop dig, der bliver medlem nummer 151.

7. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Sønderjyllands Symfoniorkester hylder Lil Lacy med portrætkoncert

7. juni 2026 DET SKER

Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til portrætkoncert af orkestrets huskomponist Lil Lacy. Koncerten præsenterer tre af hendes værker, der udspringer af dialogen mellem komponist og musikere. Det sker torsdag den 11. juni i Koncertsalen Alsion. Lil Lacy er Sønderjyllands Symfoniorkesters huskunstner i årene 2024-2024, og hendes musikalske samarbejde med orkestret har en særlig dybde, der opstår gennem […]

Læs mere...