Medlemstallet i Vidar-Ulkebøl Håndbold stiger

Arkivfoto
Arkivfoto
15. april 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Danmarks Idrætsforbunds status på foreningsidrætten i Danmark, “Idrætten i tal 2015”, blev offentliggjort i sidste

uge. Rapporten viser et fortsat fald i foreningsidrætten som helhed og herunder et fald i antallet af aktive håndboldspillere. På landsplan er der blevet 2.690 færre håndboldspillere. Det svarer til 2,5 procent af medlemmer.

“Når vi kigger på vores medlemstal for 2015, kan vi ikke få armene ned. Med 14 procent nye medlemmer skiller Vidar-Ulkebøl Håndbold sig heldigvis ud i forhold til klubberne på landsplan”, siger formand for ledelsesgruppen Tommy Vedstesen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vidar-Ulkebøl er en klub der favner bredt og ikke kun har fokus på håndbolden, men også det sociale samvær. Den årlige træningsweekend får børnene til at være sammen om mere end håndbolden, og de årlige stævner ude i landet giver børnene spændende og lærerige oplevelser. Der er også årlige biografture for de mindste og bowling for de unge.

“Som spiller i Vidar-Ulkebøl får man generelt en god og aktiv hverdag. På alle hold har vi dygtige, aktive og passionerede trænere og hjælpere, som virkelig gerne vil lære børnene håndbold og formår at favne alle børn. Desuden har vi en stor flok frivillige kræfter, som yder en kæmpe indsats for at få det hele til at gå op i en højere indsats”, siger Tommy Vedstesen .

Artiklen fortsætter under annoncen

Vidar-Ulkebøl Håndbold har de seneste år stræbt efter at give spillerne den gode oplevelse. Faktisk viser nye undersøgelser, at det sociale samvær ud over sporten, betyder meget mere end man egentligt havde regnet med.

“Vi kan se, at det kæmpe store arbejde, der bliver gjort af alle personer der er tilknyttet Vidar-Ulkebøl Håndbold, nu begynder at vise sig i form af et stigende medlemstal. Når alt det praktiske er sat i rammer og varetages af dygtige personer, så er der masser af tid til at arbejde med børnene. Det rygtes at vi har en god klub og at håndbold er sjovt”, siger Tommy Vedstesen.

17. februar 2025 Samfund, Sønderborg

Regeringen vil lukke jobcentrene – men hvad betyder det for borgerne i Sønderborg?

17. februar 2025 Samfund

Regeringen har meldt ud, at alle landets jobcentre skal nedlægges som led i en besparelse på tre milliarder kroner og i Sønderborg betyder det en besparelse på omkring 37-38 millioner kroner, hvis besparelsen skal deles ligeligt mellem landets kommuner. SønderborgNYT har talt med Jan Prokopek Jensen, formand for Arbejdsmarkedsudvalget, om, hvad det betyder for Jobcenter […]

Læs mere...