Mette Rasmussen og Det Sønderjyske Sangcenter blev fejret

20. september 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag blev chefdirigent Mette Rasmussen fejret på Musikskolen for sine 20 år i spidsen for Sønderjyske Pigekor og samtidig fejrede man, at Det Sønderjyske Sangcenter nu er fem år.

Den røde løber var rullet ud, der var kølet champagne ned og så var der kransekagekonfekt på bordene. Men først af alt var der sang med det 150 mand store kor og musik fra Glimt i Øret.

“Vi er stolte og glade for alle de oplevelser, som du og Sønderjyske Pigekor har givet af oplevelser gennem alle årene”, sagde borgmester Erik Lauritzen i en tale henvendt til Mette Rasmussen. Han fortsatte:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og som far til en datter, der sang med for 18 år siden, så ved jeg, det ikke alene er alle os, men også pigerne – og nu også drengene – der får store oplevelser gennem koret”, sagde borgmesteren.

Herefter konstaterer han, at Mette Rasmussen bestemt ligner en, der kan holde mange år endnu.

Den tidligere bestyrelsesformand, Flemming Nissen, var toastmaster og han gav sig selv ordet:

“De mange piger og drenge i koret har lært, det giver mening at synge om julesne allerede i sensommeren og det er godt at synge om forår, mens sneen daler. De har lært, at Mette Rasmussen ikke går på kompromis, når det gælder korenes optrædener”, siger Flemming Nissen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og de små i korene synes sikkert, at Mette Rasmussen nogle gange er skrap og teenagerne, at hun ind i mellem er helt vildt urimelig. Men det er hun ikke. Hun er bare så dedikeret til sit arbejde med at få sange til at tage sig allerbedst ud”.

24. april 2024 Politik, Sønderborg

Følg april måneds byrådsmøde direkte fra byrådssalen

24. april 2024 Politik

Så er det tid til april måneds byrådsmøde, og som altid sender SønderborgNYT TV hele byrådsmødet direkte fra byrådssalen fra klokken 17:00. Byrådspolitikerne skal blandt andet godkende en lang række anlægsregnskaber fra de forskellige udvalg, og derudover skal de nye medlemmer af Integrationsrådet godkendes. De lokale politikere skal også drøfte, om Hertugernes Augustenborg skal gøres […]

Læs mere...