Aldrig glemt: Mindedag for dem der faldt på Kær halvø i 1864

24. juni 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Hjemmeværnet lægger – sammen med Sønderborg Kommune – kranse og buketter ved de mange grave fra 1864 på Kær halvø.

Mindedagen for de faldne under de afsluttende kampe i 1864 tager sin begyndelse på Ulkebøl kirkegård fredag 29. juni, hvor der lægges krans fra Hæren kl. 10. Efter den indledning på dagen opdeles der i flere vognhold.

Der køres herefter ad flere ruter til de mange grave hvor der lægges i alt fem kranse fra Hæren og 14 buketter fra Sønderborg Kommune.

19 grave hvor danske soldater ligger begravet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Grave for 152 danske soldater der faldt i kamp mod en preussisk overmagt, der i ly af mørket var sejlet over Alssund om natten 29. juni 1864. Kampe der førte til, at den danske hær måtte evakueres til Fyn.

Kampe der førte til dansk nederlag og afgivelse af store landområder, som kom under tysk herredømme i 56 år.

Mindedagen ledes af Kontaktudvalget for de mititære traditioner i Sønderborgområdet. Hærhjemmeværnsdistriktet Syd- og Sønderjylland er repræsenteret ved premierløjtnant J.P. Rasmussen, oversergent O. Wolff og L. Larsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra Forsvarets Krigergravstilsyn deltager oberst Køppen.

Alle er meget velkommen til at deltage i højtideligheden fredag 29. juni kl. 1000 ved Ulkebøl kirke, samt til efterfølgende at følge med rundt til gravene på Kær halvø, hvor man kan opleve stederne hvor kampene fandt sted 29. juni 1864.

17. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Erhvervslivet fik indblik i lufthavnens fremtid

17. april 2024 Erhverv

Tirsdag eftermiddag var 80 personer fra 45 lokale virksomheder samlet på Hotel Alsik for at høre om Sønderborg Lufthavn, som netop har fået lavet en analyse af erhvervslivets ønsker til lufthavnen. “Udviklingen af Sønderborg Lufthavn er en vision for Sønderborg Kommune og Bitten & Mads Clausens Fond”, sagde Lars Tveen, som er direktør i fonden. […]

Læs mere...