Minifestivalen i Mølleparken vender tilbage den 16. august 2025 med en dag fyldt med feststemning, musikalske højdepunkter og stærke koncertoplevelser. Publikum kan se frem til en bred vifte af genrer, der spænder fra pop og dansktop til hiphop og elektroniske beats.
Festen begynder med APHACA, der med sin energiske pop og blanding af nostalgiske toner og moderne lyd hurtigt får publikum med fra første tone. Stemningen løftes, når Birthe Kjær & Feel Good Band overtager scenen og skaber en fest med elskede klassikere som ‘Arrivederci Franz’, ‘Sommer og sol’ og ‘Tennessee Waltz’. Gobs fortsætter med sit rekordhit ‘Tak For Sidst’, som satte Danmark på den anden ende i 2024.
Senere på dagen træder Tessa ind på scenen med sin intense energi og skarpe tekster, der sikrer en medrivende oplevelse. Gilli overtager stafetten med hits som ‘Reposado’ og ‘Hva Du På’, der får publikum til at slippe hæmningerne og danse med. Aftenen rundes af med et brag, når Martin Jensen forvandler Mølleparken til ét stort dansegulv med sit eksplosive DJ-set og internationale hits som ‘Solo Dance’.
Mens musikken spiller, kan gæsterne nyde kolde drikkevarer og streetfood i de hyggelige omgivelser. Minifestivalen er udsolgt.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.
















