Modeshow hos Røde Kors i Damgade på onsdag

27. september 2019 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Røde Kors åbnede 27. februar i år ny megastor genbrugsbutik på Damgade 71A og er rigtig glade for den flotte modtagelse.

Røde Kors er nu klar med efterårets modeshow i butikken.

Så kom og se efterårets mode i Røde Kors’ genbrugsbutik i Damgade i Sønderborg på onsdag klokken 19, hvor der vil blive vist tøj for både unge og ældre af lokale borgere, som går model.

Der er gratis entré og tilmelding er ikke nødvendig. Røde Kors inviterer på kaffe og der vil efter showet være mulighed for at handle, både det fremviste tøj og alt andet i butikken.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der gives 10 procent rabat på tøjkøb efter showet, skriver Røde Kors.

Man er også velkommen til Modeshow i butikken i Guderup tirsdag d 8. oktober kl 18.30 – her er tilmelding dog nødvendigt.