Mølleparkens Plejecenter er klar til hel dag med musik

1. september 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

På torsdag kan de ældre fra plejecenter og dagcenter på Mølleparken Plejecenter se frem til Festival LIV masser af gæster og masser af musik.

Fra klokken 10 begynder Calle & Bente at synge og spille. De afløses af Mølleparkens Sanglærker og senere er det Asserballe Spillmænd, der stemmer i, skriver plejecentret i en pressemeddelelse.

Det koster de ældre hver 25 kroner at få oplevelsen med – og de kan købe et festivalarmbånd på plejecentrets administration. Armbåndet giver adgang til musikoplevelser, hotdogs, fadøl og sodavand mellem 11.30 og 13.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hovednavnet

Klokken 13 er det Festival LIVs hovednavn, Richard Ragnvald, der synger og det bliver han ved med i 45 minutter.